Festligt og farverigt – Nuuk Nordisk Kulturfestival hylder fællesskaberne og inviterer til åbningsshow

Festligt og farverigt – Nuuk Nordisk Kulturfestival hylder fællesskaberne og inviterer til åbningsshow

D. 25.-28. maj løber Nuuk Nordisk Kulturfestival for femte gang af stablen. Årets program byder både på etablerede kunstnere som Rasmus Lyberth, FINNi og Julie Edel Hardenberg, og mindre kendte navne såsom installationen ”Arctic Armpit”, kortfilmen ”Before One” (baseret på Hans A. Lynges roman ”Before the ship arrived”). I år har festivalen desuden også ekstra mange oplevelser for familier og børn, så alle kan finde noget i programmet.