Sermeq puljen

Sermeq puljen – fordi kultur skaber fornyelse

Sermeq puljens midler skal bidrage til, at der skabes nye eksperimenterende kulturaktiviteter og at fremme samarbejdet mellem forskellige kulturaktører, private erhvervsliv og kommunens borgere.

Der kan ydes tilskud til offentlige kulturelle aktiviteter for borgerne i Kommuneqarfik Sermersooq, samt kommunens gæster.

Samtidig er det inden for puljens formål, at understøtte unikke projekter og årligt tilbagevendende traditionsdannende begivenheder, arrangeret af lokale kulturaktører.

Der gives ikke garanti for, at der kan opnås støtte fra puljens flere år i træk.

Prioritering af puljemidler:

Ved prioriteringen af puljens midler har Kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal lægges vægt på aktiviteter, der:

  • bygger bro mellem kommunens mange bosteder
  • er en fornyelse af kommunens kulturliv – nyskabende aktiviteter
  • inddrager flere parter i nye samarbejdsformer
  • er en del af kommunens særlige kulturelle indsatsområde
  • foregår i offentlige rum
  • kan påvise medfinansiering i et større omfang

Uddeling af tilskud

I årets sidste kvartal uddeles størstedelen af puljens midler til kulturaktiviteter det efterfølgende år. Den resterende del uddeles 2 gange i løbet af året, men som udgangspunkt til ansøgninger under 50.000,00 kr.

Kriterier for at søge om støtte

Kulturaktiviteten skal foregå i Kommuneqarfik Sermersooq og der skal være offentlig adgang til aktiviteten. Der kan være gratis adgang eller der kan opkræves entré.

Ansøgere:

Kulturelle institutioner, foreninger og grupper af personer såvel som enkeltpersoner kan søge om tilskud.

Institutioner, der allerede modtager offentlige tilskud, skal redegøre for hvordan aktiviteten rækker udover den ordinære drift.

Tilskud

Ansøgning om tilskud/underskudsgaranti skal indeholde de oplysninger, der fremgår af ansøgningsskemaet, som findes på www.sermersooq.gl

Der kan søges tilskud til produktion og afvikling af generelle kulturelle aktiviteter med offentlig adgang. Kulturaktiviteter kan eksempelvis være inden for områderne:

  • teater og performance,
  • dans, musik, sang, kunsthåndværk,
  • udstilling af billedkunst og skulptur,
  • foto og videoproduktion.

Tilskuddenes karakter

Der kan gives tilsagn om to former for tilskud: tilskud til aktiviteter i form af direkte tilskud eller underskudsgaranti

Der kan gives underskudsgaranti til arrangementer, hvor der opkræves entré eller hvor arrangementet på anden måde har indtægt

Der ydes tilskud/underskudsgaranti til direkte arrangementsudgifter dvs. leje af teknik, udstyr, evt. Honorar m.v.

Det er en forudsætning for støtte, at der er PR-materiale tydeligt fremgå, at der er ydet økonomisk støtte fra Sermeq puljen i Kommuneqarfik Sermersooq.

Der gives normalt ikke støtte til:

  • aktiviteter der er gennemført inden fremsendelse af ansøgningen
  • studierejse
  • udgivelse af bøger, kataloger og andre skriftlige publikationer
  • møde, og foredragsvirksomhed
  • etableringsudgifter
  • repræsentative udgifter som f.eks. fortæring, drikkevarer og lignende

Udbetaling af underskudsgaranti

Senest to måneder efter arrangementets afholdelse indsendes et regnskab, der skal være opstillet, så det er direkte sammenligneligt med ansøgningsbudgettet. Der skal vedlægges dokumentation for samtlige udgifter og indtægter i form af vellignende kopi af bilag.

Afrapportering/regnskab

Senest 2 måneder efter afholdelsen af arrangementer, der har modtaget tilskud/ underskudsgaranti skal der indsendes en rapport, der indeholder antal besøgende/tilhørere samt regnskab.

Ansøgningsfrister

  • 1. oktober
  • 1. marts

Ansøgningsskema
Kan findes her. Skemaet udfyldes og sendes som brev til Kommuneqarfik Sermersooq eller pr. e-mail til kultur@sermersooq.gl