Nuuk Kunstmuseum

På denne side kan du læse mere om Nuuk Kunstmuseum – Herunder lokation og åbningstider.

Nuuk Kunstmuseum, samt størstedelen af husets kunstværker, var en gave fra Svend Junge og Helene Junge Pedersen. Det blev indviet i 2005 og befinder sig i den tidligere Adventist Kirke på Kissarneqqortuunnguaq 5, et par minutters gang fra Nuuk centrum. Gaven blev overrakt til Kommuneqarfik Sermersooq (daværende Nuuk Kommune), der i dag driver museet. Du kan læse Gavebrevet her.

De seneste år har museet arbejdet med forskellige projekter, som blandt andet giver dig mulighed for at opleve museets highlights i den permanente samling via en audioguide, og du kan gå på opdagelse i byrummet med museets artwalk. Derudover er der udviklet undervisningsmateriale til flere klassetrin og gymnasierne.

På tilbagevendende begivenheder og særlige mærkedage som kulturnatten, den internationale museumsdag, ferniseringer og nationaldagen afholder museet forskellige arrangementer, hvor alle er velkomne.

Ønsker man at besøge Nuuk Kunstmuseum udenfor åbningstiderne eller Niels Lynges Hus, så kan det sagtens lade sig gøre, hvis man skriver eller ringer til ovenstående kontaktoplysninger.