Nuuk Kunstmuseum

På denne side kan du læse mere om Nuuk Kunstmuseum – Herunder lokation og åbningstider.

Nuuk Kunstmuseum, samt størstedelen af husets kunstværker, var en gave fra Svend Junge og Helene Junge Pedersen. Det blev indviet i 2005 og befinder sig i den tidligere Adventist Kirke på Kissarneqqortuunnguaq 5, et par minutters gang fra Nuuk centrum. Gaven blev overrakt til Kommuneqarfik Sermersooq (daværende Nuuk Kommune), der i dag driver museet. Du kan læse Gavebrevet her.

De seneste år har museet arbejdet med forskellige projekter, som blandt andet giver dig mulighed for at opleve museets highlights i den permanente samling via en audioguide, og du kan gå på opdagelse i byrummet med museets artwalk. Derudover er der udviklet undervisningsmateriale til flere klassetrin og gymnasierne.

På tilbagevendende begivenheder og særlige mærkedage som kulturnatten, den internationale museumsdag, ferniseringer og nationaldagen afholder museet forskellige arrangementer, hvor alle er velkomne.

Læs mere
Du kan læse meget mere om Kunstmuseet og de mange spændende udstillinger på museets egen hjemmeside:

www.nuukkunstmuseum.com

Museets åbningstider:

Vinteråbningstider:
Mandag til onsdag Lukket
Torsdag 13.00 til 21.00
Fredag til søndag 13.00 til 17.00

Sommeråbningstider:
Mandag Lukket
Tirsdag til onsdag 13.00 til 17.00
Torsdag 13.00 til 21.00
Fredag til søndag 13.00 til 17.00