Intern Service

Vedrørende: Spørgsmål vedr. Udgifter til advokater

Inga Dora G. Markussen

Jeg kan konstatere ud fra dokumenter sendt ifm. svar på sagsindsigt som Medlem af Udvalget for Økonomi og Erhverv, Dorthe-Marie Mogensen-Fontain (S) har bedt om, at kommunen har store udgifter til ekstern juridisk bistand ifm. boligsagen og ifm. ansættelsesretlige spørgsmål. I den forbindelse ønsker jeg at få oplyst om Kommuneqarfik Sermersooq har jurister in house,
hvilke afdelinger disse arbejder i, hvor mange disse er, hvad deres arbejdsfelt er og lønudgift til hver jurist. I forbindelse med organisationstilpasning som administrationen orienterede Udvalget for Økonomi og Erhverv på møde 17. marts 2022 fremgår det at afdeling for Compliance & Jura flytter til Afdeling for Strategisk Planlægning og Analyse. Det fremgår dog ikke klart i sagsfremstillingen hvor afdelingen flytter fra. Derfor ønsker jeg følgende besvaret: hvor mange medarbejdere der flytter til afdelingen og hvad er formålet er med Compliance og Jura? Der er sparsomme oplysninger om denne afdeling i First Agenda når jeg søger på denne og de eneste oplysninger med denne titel der dukker op er fra møde den 17. juni 2022 på lukket punkt i Kommunalbestyrelsen samt AIA mødet den 17. marts 2022.
Formål:
At efterleve mit ansvar som Medlem af Økonomiudvalget ved at udføre kontrol af de økonomiske og administrative forhold inden for samtlige af kommunens administrationsområder, såsom varetagelse af alle sager vedrørende løn- og personaleforhold, herunder ansættelser og afskedigelser af kommunens personale

IS

The administration's answer

Kære Inga Dóra G. Markussen,
Tak for dine spørgsmål omkring udgifter til advokater. Kommuneqarfik Sermersooq har to jurister – én i Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked og én i Koncernservice. Juristen ansat i Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked arbejder primært med sager indenfor forvaltningens fagområde. Bruttoløn: 59.884,97 kr. pr. måned. Juristen ansat i Koncernservice beskæftiger sig med sager indenfor compliance og andre ad hoc sager. Bruttoløn: 59.401,73 kr. pr. måned.

Afdelingen for Compliance og Jura blev oprettet som en selvstændig afdeling under kommunaldirektøren i efteråret 2019. Afdelingen har en medarbejder. I henhold til en fremlæggelse for direktionen i august 2019 fremgår det at formålet med afdelingen er at efterleve (være compliance med) alle de love og regler, kommunen er underlagt og har til opgave at implementere.

Med venlig hilsen
Ole Jakobsen
Kommunaldirektør