Ordblinde

Ordblinde har for det meste ingen steder at henvende sig til. Blandt andet i forbindelse med nyt arbejde har mange ordblinde oplevet at stå i en situation, hvor de mister deres levende råd på grund af ordblindhed.

Derfor vil jeg gerne vide:

• Hvilke særlige ordninger har vores kommune i forhold til ordblinde?
• Hvor skal de henvende sig, hvis de er i tvivl om noget?
• Hvor og hvornår sker der kurser og lignende?
• hvor mange ordblinde er der registreret i vores kommune?

Kære Laura Táunâjik Uitsatikitseq,

Forvaltningen vil gerne takke for dine spørgsmål angående ”ordblinde”.

I Grønland findes der ikke nogen Ordblindetest. I Danmark findes der en Ordblindetest, som er udviklet af Børne- og Undervisningsministeriet, som kan tages fra en dansk 3. klasse og op i grundskolen, på ungdomsuddannelser, videregående uddannelser samt voksenuddannelser. Denne test må kun anvendes af fagpersoner med viden om læsning og læsevanskeligheder, og som samtidig har fået en grundig indføring i, hvordan testen anvendes.

Den danske Ordblindetest kan ikke benyttes i Grønland, da det grønlandske sprog er sammensat og opbygget markant anderledes. Der har indtil nu ikke været muligt at udvikle en grønlandsk ordblindetest.

Uddannelsesstyrelsen under Grønlands Selvstyre har i 2020 udgivet en rapport om projektet “Dysleksitiltag for skolebørn i Grønland”. Formålet er at få tidlig identifikation af elever i risiko for ordblindhed.

I Kommuneqarfik Sermersooq benytter folkeskolen screeningsværktøjet til at spotte elever med læsevanskeligheder i yngstetrinnet (1.-3. klasses elever). Uddannelsesstyrelsen er i gang med at give kurser og instruktion til skolerne. Det betyder, at man fremover screener alle elever i yngstetrinnet årligt. Ud fra resultaterne af screeningen vil lærerne kunne spotte elever med læsevanskeligheder, som betyder, at læreren kan udarbejde en handleplan, da skolen nu har redskabet til løbende at monitorere elevernes skriftsproglige færdigheder og til at udpege elever med behov for særlig tilrettelagt undervisning og eller støtte op om eleven i læsning med støtte. Det er dog vigtigt at formidle, at screeningsværktøjet ikke kan diagnosticere for dysleksi.

Screeningsmaterialet er lavet så brugervenligt som muligt, sådan at screening og eventuel opfølgning af eleven kan varetages af grønlandsklæreren, og dermed kan sikre en tidlig pædagogisk indsats, så eleven med læsevanskeligheder kan afhjælpes så tidligt som muligt. Materialet for screening er til lokalt brug på det enkelte skoler.

Hvis en forælder eller lærer oplever, at en elev har nogle specifikke udfordringer, eksempelvis omkring læsning, skal der på skolen udarbejdes en individuel handleplan. Handleplanen beskriver en arbejdsproces, der skal nå et mål. Med en handleplan bliver det tydeligt, hvad målet er og hvordan målene nås. Individuelle handleplaner bliver lavet ud fra de læringsmål, der er for det enkelte fag, med udgangspunkt i den enkelte elevs evne. På skolen har lærerne også mulighed for at rådfører sig hos en iPad ikiorti. En ikiorti har kendskab til hvilke værktøjer (apps), som findes til iPad, som kan være et hjælpemiddel i hverdagen. Ydermere findes der læsetest på skolerne, som kan give lærerne et indblik i, hvordan elevens læsestandpunkt er, i forhold til elevens alder.

Oplever elevens lærere, efter at have arbejdet med handleplanen over et stykke tid, at der ikke sker forbedring, kan klasselæren, over for skolelederen, indstille et forhold af pædagogisk, psykologisk karakter til pædagogisk-psykologisk vurdering hos MISI. Forinden indstillingen skal forholdet været drøftet med eleven, forældrene og lærere til eleven. Indstillingen skal mindst indeholde oplysninger om:

1. Hvad der har været iværksat for at afhjælpe problemet relateret til forholdet og fremme den omhandlede elevs udvikling og læring
2. Resultater af drøftelserne med eleven, forældrene og lærere til eleven
3. Konkrete spørgsmål af pædagogiske, psykologisk karakter, som tager udgangspunkt i det forhold, som er baggrund til indstillingen.

En elev, og forældre til en elev, kan også selv anmode klasselæreren om indstilling af et forhold af pædagogisk, psykologisk karakter vedrørende eleven til MISI. Hertil starter klasselæren den ovenstående beskrevet proces.

Når MISI modtager en indstilling til en pædagogisk-psykologisk vurdering, igangsætter MISI en undersøgelse af den oplevede udfordring på baggrund af de oplysninger, der står i indstillingen. MISI kan ikke diagnosticere for dysleksi. Men MISI kan ved en undersøgelse udelukke, at der kan være tale om kognitive udfordringer hos eleven, som eksempelvis kunne være generelle indlæringsvanskeligheder. Dysleksi har ikke har noget at gøre med dårlig begavelse, hjerneskade, udviklingsfejl eller dårligt syn eller hørelse. Ved en udelukkelsesmetode kan det understøtte mistanke om dysleksi hos eleven.

Ved sådan mistanke kan skolelederen tilbyde elever med funktions-nedsættelser eller andre specifikke vanskeligheder prøver på særlige vilkår, når det er nødvendigt at ligestille disse elever med andre hensyn til at eksempelvis gennemføre afgangsprøver (jævnfør Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen § 24).

Forvaltning for Børn og Skole afholder ikke kurser og lignende, da der ikke kan diagnosticeres for dysleksi i Grønland og ej heller findes materiale omkring dysleksi mht. grønlandsk sprog og kontekst.

Da der ikke kan screenes for dysleksi i Grønland, er der heller ikke nogen tal på hvor mange mennesker i Kommuneqarfik Sermersooq, som har dysleksi. Derfor findes der heller ikke særlige ordninger i vores kommune i forhold til ordblinde.

Med venlig hilsen

Lone Nukaaraq Møller

Direktør

Forvaltning for Børn og Skole