Laura Taunâjik Uitsatikitseq ·
Laura Taunâjik Uitsatikitseq
Kære medlem af Kommunalbestyrelsen, Laura Táunâjik Uitsatikitseq (S)
Først og fremmest mange tak for dit spørgsmål.
Den 5. februar 2024 indsendte du spørgsmål til administrationen angående NUIKI Kuummiit 2024
Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked har modtaget dit spørgsmål, som er følgende:
”
NUIKI har kørt i Kuummiit i 2 år. Unge der er gået i stå eller ikke gået videre, kan bruge NUIKI til at forhøje karaktererne til videreuddannelse. Et elevhold består af 15 personer, hvori næsten alle er blevet færdig med forløbet i forrige år.
Nu består holdene af færre elever, hvor nogle af dem er meget engageret. Forløbet er en stor mulighed for unge der skal tage et skridt videre i uddannelse. Der er begrænset plads for unge som Majoriaq i Tasiilaq kan tage imod, derfor er det ønskeligt at opretholde at unge kan tage forløbet decentralt uden at forlade bygden.
Spørgsmål:
- Kører NUIKI forløbet igen i Kuummiit til sommer?
- Hvis det ikke skal fortsætte, hvad er begrundelsen?
- Er der alternative planer til NUIKI-forløbet?
”
The administration's answer ·
The administration's answer
Kære Laura Táunâjik Uitsatikitseq,
Tak for til spørgsmål til administrationen vedr. NUIKI Kuummiit 2024.
I henhold til forespørgsel fra kommunalbestyrelsesmedlem Laura Táunâjik Uitsatikitseq om NUIKI Kuummiit 2024, kan jeg i henhold til tilsendte spørgsmål oplyse følgende:
- Kører NUIKI forløbet igen i Kuummiit til sommer?
Svar fra forvaltningen:
NUIKI forløb tilbydes af Grønlands Selvstyre ved at kontakte de enkelte kommuners forvaltninger for bl.a. Arbejdsmarked. Det seneste 3 år har Kommuneqarfik Sermersooq accepteret tilbud om, at afvikle et NUIKI forløb i en af kommunens bygder, 1 gange i Qeqertarsuatsiaat og 2 gange i Kuummiit. Vurderingen sker ud fra behov for indsatser, når en given bygd har en del unge som endnu ikke er kommet videre på uddannelse eller job. Forvaltning for Velfærd og arbejdsmarked har vurderet, at det ikke er hensigtsmæssigt at lave et nyt NUIKI-projekt i Kuummiit i indeværende år.
- Hvis det ikke skal fortsætte, hvad er begrundelsen?
Svar fra Forvaltningen:
Forvaltningen for Velfærd og Arbejdsmarked har vurderet, at Majoriaq Tasiilaq, som ansvarlig for vejledningen i Tasiilaq og omegn, nu har behov for at kigge tilbage på de foregående 2 år med NUIKI i Kuummiut.
Det er især indenfor vejledning af de i alt 30 unge, som har været igennem NUIKI, man skal sætte fokus og bruge kræfterne på vejledningen i år. Majoriaq skal så vidt muligt vejlede de unge videre i uddannelsessystemet eller jobs i Kuummiit, Tasiilaq eller også tilbyde andre indsatser, og dette er endnu ikke sikret i Kuummiit. Det er nødvendige rammebetingelser for at få effekt af NUIKI-projektet.
- Er der alternative planer til NUIKI-forløbet?
Svar fra Forvaltningen:
Forvaltningen vil løbende overveje, om der igen skal oprettes NUIKI-projektet, både i Kuummiit og andre bygder. Fra august i år vil Majoriaq Tasiilaq tilbyde modulopbygget undervisning, MA, i stedet for FA, som vurderes at være et relevant tilbud til elever fra bygderne. Derfor skal eleverne opfordres til at søge ind til Majoriaq Tasiilaq, hvis de mangler karakterer for at komme videre i systemet, hvor der ligeledes vil være løbende optag hele året igennem.
Da Kuummiit er en bygd med stor andel unge, skal der i Tasiilaq sikres et antal ”øremærkede” kollegiepladser til unge fra Kuummiit således, at man på den måde kan evt. optage op til 10 elever fra Kuummiit til Majoriaq Tasiilaq, MA.
Med venlig hilsen
Ejnar Grønvold
Direktør for Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked