Hr. Price,
Befolkningen i Ittoqqortoormiit fortjener svar.
I forlængelse af jeres for nyligt afholdte offentlige møde i vores by gik mange borgere derfra med det samme spørgsmål:
Hvem fortæller du sandheden til?
Du har i amerikanske medier fremmet Jameson Land som et af verdens næste store oliefund. Du har talt om potentielle reserver på 13 milliarder tønder olie. Du har medvirket i interviews, hvor du har hævdet, at Grønland kan blive en væsentlig bidragsyder til den globale energiforsyning. Du har talt med selvtillid, sikkerhed og entusiasme.
Men da du stod foran de mennesker, som faktisk bor tættest på det område, du ønsker at udforske, ændrede dit budskab sig pludseligt.
Nu var alt usikkert.
Nu sagde du, at du ikke ved, om der findes olie.
Nu sagde du, at der er behov for mere efterforskning.
Nu sagde du, at ingen kan vide det, før der er boret brønde.
Hvilken version skal befolkningen i Grønland tro på?
Robert Price, der fortæller det amerikanske publikum, at et historisk oliefund venter under Jameson Land?
Eller Robert Price, der fortæller grønlændere, at ingen ved, om der overhovedet findes olie?
For begge fortællinger kan ikke være sande.
Du kan ikke sælge sikkerhed i udlandet, mens du sælger usikkerhed derhjemme.
Du kan ikke skabe begejstring blandt investorer, samtidig med at du beder grønlændere acceptere, at udfaldet stadig er ukendt.
Og du kan ikke forvente tillid, når dit budskab ændrer sig alt efter, hvem der sidder i publikum.
Det, der bekymrer mig mest, er, at grønlændere forventes at bære risikoen, mens andre opfordres til at drømme om gevinsterne.
Når du taler internationalt, har du tegnet et billede af enorme muligheder. Når du taler lokalt, trækker du dig gentagne gange tilbage bag usikkerhed, så snart der bliver stillet vanskelige spørgsmål.
Det er ikke lederskab.
Det er ikke gennemsigtighed.
Og det er ikke sådan, man opbygger tillid til et samfund, hvis fremtid kan blive påvirket af dine aktiviteter.
Befolkningen i Ittoqqortoormiit er ikke naive. De forstår, at efterforskning indebærer usikkerhed. De forstår, at geologi er komplekst.
Det, de ikke forstår, er, hvorfor din selvsikkerhed synes at vokse, når du taler til udenlandske publikum, og forsvinde, når du taler til grønlændere.
Du har også udtalt, at aktiviteter kunne foregå året rundt med få hindringer fra vejr og natur. Enhver, der kender Østgrønland, ved, at virkeligheden er langt mere kompliceret end det.
Det ved jægerne.
Det ved fiskerne.
Det ved de mennesker, der har levet der i generationer.
Så igen spørger jeg:
Giver du amerikanerne salgstalen og grønlænderne ansvarsfraskrivelsen?
Fortæller du investorerne det, de gerne vil høre, mens du fortæller lokalbefolkningen det, du har brug for, at de skal høre?
Grønland er ikke en markedsføringskampagne.
Ittoqqortoormiit er ikke en kulisse for investorpræsentationer.
Og vores borgere er ikke rekvisitter i en virksomhedshistorie.
Hvis Greenland Energy ønsker at operere i Grønland, så begynd med at tale ærligt og konsekvent, uanset om du står foran investorer i USA eller borgere i Ittoqqortoormiit.
For tillid opbygges gennem sandhed.
Og lige nu undrer mange mennesker i Østgrønland sig over, hvilken version af sandheden de får.
Hvem vildleder du, Hr. Price? Befolkningen i Grønland eller dit publikum i USA?
Befolkningen i Ittoqqortoormiit fortjener et svar.
Med venlig hilsen
Avaaraq Olsen
Borgmester
Kommuneqarfik Sermersooq