Borger

Kaffemøde og borgersamtaler: Udvalg for Velfærd og Arbejdsmarked besøger Paamiut

Udvalg for Velfærd og Arbejdsmarked er på udvalgsrejse i Paamiut. Derfor vil der være et ”kaffemøde” hvor borgere kan møde udvalgsmedlemmerne.

Udvalg for Velfærd og Arbejdsmarked vil være i Paamiut den 16. og 18. april. I denne særlige anledning inviteres borgernes til et uformelt kaffemøde d. 16. april fra klokken 19.00 – 20.30 i Taqqissuut. Kaffemødet kræver ingen tilmelding.

Desuden vil udvalgsformand, Inge Olsvig Brandt, være tilgængelig for borgersamtaler fra kl. 15:15 – 16:15 d. 17/04-2024. Intentionen med dette initiativ er at give borgerne i Paamiut mulighed for at indgå i dialog med udvalgsformanden. Samtalerne kan, men er ikke begrænset til, kommunens sociale og arbejdsmarkedsmæssige anliggender, herunder offentlige sikringsydelser, tildeling af ydelser til alders- og førtidspensionister, alkoholbehandling, støtte til personer med handicap, beskæftigelsesfremme, Majoriaq, Piorsaavik og arbejdsformidling.

Har du lyst til at deltage i disse borgersamtaler med udvalgsformanden og bidrage til dialogen på velfærds- og arbejdsmarkedsområdet, skal du kontakte Pernille Ødegaard. Det gør du ved at skrive en mail til: pega@sermersooq.gl