Vedrørende: Sirener

Kære medlem af Kommunalbestyrelsen, Justus Hansen (D)

Først og fremmest mange tak for dit spørgsmål.

Den 26. maj 2023 indsendte du spørgsmål til administrationen angående ”Sirener”. Forvaltning for Anlæg og Miljø har modtaget dit spørgsmål som er følgende:

”Man ved at ikke alle borgere i Kommunen kan høre, når der er alarm på sirenen, dette er ikke betryggende for den enkelte borger.

1. Er forvaltningen klar over, om alle sirener i hele kommunen, kan høres af alle borgere?
2. Hvis ikke, er der tiltag i gang, for at gøre dette muligt?
3. Er sirenerne for at beredskabet kan høre og skal sættes i gang, eller er det for at advare alle borgere?
4. Er de eksisterende sirener for få, og skal dette eventuelt udbygges?
5. Er de eksisterende sirener for lydsvage, så visse borgere ikke kan høre alarmen?
6. Vil Kommuneqarfik Sermersooq overveje mulighed for en alarm på SMS, som der er nu i DK?
7. Man kunne også teste SMS ordningen, sammen med sirenen hver onsdag kl. 12?”

Kære Justus Hansen,

Tak for dit spørgsmål om sirener.

Hvis borgerne risikerer at blive ramt af en hændelse, der potentielt kan være farlig eller sundhedsskadelig, påhviler det Grønlands Politi, at forestå varslingen af borgerne. Dette kan ske på flere forskellige måder. Ofte anvender politiet sociale medier eller den skrivende og talende presse, til at komme ud med de ønskede budskaber. En anden mulighed er, at Grønlands Politi kan bede det kommunale beredskab om at aktivere sirenerne. Hvorvidt Grønlands Politiet har ønsker til forbedret varsling via sirenerne og/eller mulighed for varsling af borgerne på anden vis fremover, vides for nuværende ikke. Som eksempler på varsling kan nævnes, at der i Danmark ikke er varslingssirener i byer, med under 1.000 indbyggere. Her bliver man i stedet varslet via fx sociale medier, højtalervogne, mobilvarsling (PUSH besked) samt via radio og TV, hvor TV2 og DR (ligesom KNR her i landet) har en informationsforpligtigelse ved beredskabsmeddelelser om varsling af befolkningen.

Varsling af borgerne via sirenerne i byerne ligger uden for det kommunale beredskabs sektoransvar og som konsekvens heraf, foreslås sirenerne nedlagt eller alternativt overdraget til Grønlands Politi, i Nuuk, Tasiilaq og Paamiut, ifm. beredskabets kommende sektorplan, der forelægges Beredskabskommissionen ultimo juni 2023.

Nedenstående finder du konkret besvarelse på hvert enkelt punkt i dit spørgsmål.

Vedr. punkt 1: ”Er forvaltningen klar over, om alle sirener i hele kommunen, kan høres af alle borgere?”

Forvaltningen er bevidst om, at der kan være visse steder i kommunen, hvor borgere ikke kan høre sirenerne. For eksempel er der visse steder i Nuuk, især i bydelene Nuussuaq og Qinngorput, områder hvor man ikke kan høre sirenen. Ligeledes kan der i forskellige vejrsituationer, være udfordringer med at høre sirenerne.

Vedr. punkt 2: ”Hvis ikke, er der tiltag i gang, for at gøre dette muligt?”

Forvaltningen har for nuværende ingen planer om udbygning eller udskiftning af sirenerne for at øge jeres dækningsgrad.

Vedr. punkt 3: ”Er sirenerne for at beredskabet kan høre og skal sættes i gang, eller er det for at advare alle borgere?”

I byerne er sirenernes primære formål, at varsle borgerne i tilfælde der skønnes nødvendigt af Grønlands Politi. Dermed er det i dag Grønlands Politi der, via det kommunale beredskab, kan aktivere sirenerne. Tidligere var sirenernes formål, at tilkalde brandmandskabet til udrykning, ved at anvende brandsirener. Dette gør man ikke mere i byerne, idet brandmandskabet her tilkaldes med pager. I bygderne er der dog fortsat brandsirener, der bruges til at alarmere brandmandskabet. Disse forventes nedlagt i løbet af de kommende år, hvor brandmandskabet også her vil overgå til udkald med pager. Ud fra et historisk perspektiv, varetager det kommunale beredskab den fortsatte drift af sirenerne i Nuuk, Tasiilaq og Paamiut, selv om det kommunale beredskab ikke selv har direkte brug for dem. Det kommunale beredskab har på ønske fra Grønlands Politi bibeholdt sirenerne, for at være et af de værktøjer, som politiet kan benytte til at varsle borgerne.

Vedr. punkt 4, 5, 6 og 7: ”Er de eksisterede sirener for få, og skal dette eventuelt udbygges? Er de eksisterende sirener for lydsvage, så visse borgere ikke kan høre alarmen? Vil Kommuneqarfik Sermersooq overveje mulighed for en alarm på SMS, som der er nu i DK? Man kunne også teste SMS ordningen, sammen med sirenen hver onsdag kl. 12?”

Forvaltningen har for nuværende ingen planer om udbygning eller udskiftning af sirenerne for fx at øge deres dækningsgrad. Som nævnt er sirenerne i dag primært et varslingsredskab der benyttes af Grønlands Politi. Eventuelle ændringer af sirenerne og/eller tilføjelser af alternative varslings muligheder, fx via mobilvarsling (PUSH beskeder) vil i givet fald foregå i samarbejde med det nationale beredskab.

Med venlig hilsen

Søren Sohn Krog Pedersen

Direktør for Forvaltning for Anlæg og Miljø