Borger

Kommuneqarfik Sermersooq arbejder fortsat på at genetablere IT-systemerne

Kommuneqarfik Sermersooq er fortsat påvirket af det igangværende systemnedbrud, og der arbejdes intensivt på at genetablere de berørte IT-systemer og sikre en stabil drift.

Kommunens medarbejdere, IT-afdeling og eksterne samarbejdspartnere arbejder målrettet for at genoprette de vigtigste funktioner hurtigst muligt og samtidig sikre, at arbejdet sker på en forsvarlig og sikker måde.

Selvom nedbruddet påvirker flere af kommunens digitale arbejdsgange, gør vi alt for at opretholde den nødvendige service over for borgere, virksomheder og samarbejdspartnere. Der er særligt fokus på de områder, som har størst betydning for borgernes hverdag.

Vi er opmærksomme på, at situationen kan medføre forsinkelser og begrænsninger i nogle af kommunens ydelser og sagsbehandlinger. Vi beder derfor om forståelse og tålmodighed, mens arbejdet pågår.

Kommunen vil løbende informere offentligheden, når der er væsentlige opdateringer om situationen.

Vi vil samtidig gerne takke borgere, virksomheder, organisationer og samarbejdspartnere for den forståelse og støtte, som mange allerede har vist i denne ekstraordinære situation.