Vedrørende: Synlig druk, salg af euforiserende stoffer og voldelig adfærd

Nu er sommeren for alvor begyndt og dermed også tid til udeliv og hygge. Dog er det også en tid med utryghed i gadebilledet – især i Nuussuaq bydelen ved Pisiffik. Omkring 50-100 meter fra butikken ligger børnehaven “Umiaq” som år efter år, efterlyser tryggere omgivelser. Børnehavens legeplads har frit udsyn til fulde mennesker, råb og skrål, til tider voldelig adfærd og synlig hashhandel. Nærbutikken har mange kunder fra boligområdet og den eneste alternative butik der er i nærheden er Kamik-butikken ved Nuussuaq skolen. Hvis man ikke har bil eller midler til at køre bus, er det derfor ikke andre alternativer end at handle ind og må igennem en utryg zone for at komme ind og ud og ofte mødes med berusede mennesker. Der har været igangsat kortsigtede indsatser for at dæmpe problemet førhen med blandt andet en “Social pedel”. En langsigtet løsning har været nævnt såsom alkoholfrie zoner og det har været et
udtalt ønske om at lukke for alkoholssalget i butikken. Før jeg stiller forslag til Kommunalbestyrelsen ønsker jeg at få et svar på følgende spørgsmål:
1) Hvad er erfaringen, fordele og ulemper, ved brugen af en social pedel og hvad var omkostninger på den løsning. Er der data, der understøtter den ønskede effekt med indsatsen ved indsættelse af en social pedel?
2) Har der været overvejelser at indsætte en opsøgende rusmiddelbehandler og socialrådgiver som kan facilitere at de som har et ønske om at komme ud af sit misbrug? Hvis ja, hvorfor har denne løsning ikke været igangsat og hvis nej, hvorfor ikke?
3) Hvad taler for indførelse af en alkoholfri zone? Hvordan skal sådan en løsning udføres i praksis og hvad vil sådan en løsning koste?
4) Hvad er mulighederne for at lukke for alkoholssalget? Kan salget af alkohol er alternativt flyttes til en specialbutik drevet af samme indehaver af bevillingen som ikke ligger tæt ved en børnehaveinstitution, fritidsinstitution eller en skole i området?

Formål: At finde en varig løsning på det tilbagevendende problem med synligt druk, salg af euforiserende stoffer og voldelig adfærd foran en byens børnehaveinstitutioner og beboerne i boligområdet Nuussuaq.

Kære Inga Dóra G. Markussen
Tak for dit spørgsmål omkring Synlig druk, salg af euforiserende stoffer og voldelig adfærd.

Forvaltningen for Velfærd og Arbejdsmarked har svaret:
1) Hvad er erfaringen, fordele og ulemper, ved brugen af en social pedel og hvad var omkostninger på den løsning. Er der data, der understøtter den ønskede effekt med indsatsen ved indsættelse af en social pedel?
Kommunen har haft meget positive erfaringer med samarbejde med Pisiffik, Børn og skole forvaltningen og politiet omkring området Nuussuaq. Og ikke mindst en konstruktiv og respektfuld dialog med de borgere som tager ophold udenfor Pisiffik. Blandt andet har gadeteamet, som fungerer som en slags sociale viceværter, haft deres ruter der og tager forbi med jævne mellemrum eller efter behov. Det har vist sig at have fine præventive effekter. En af de ting vi hidtil har gjort er, at stille bænke op, væk fra daginstitution og skole. Og væk fra butikken. Omkostninger har derfor primært været arbejdstid fra gadeteamet og opstilling af to bænke. Det er vigtigt at understrege, at den kommunale indsats ophører når der er tale om vold og hashhandel. Her inddrages politiet.
2) Har der været overvejelser at indsætte en opsøgende rusmiddelbehandler og socialrådgiver som kan facilitere at de som har et ønske om at komme ud af sit misbrug? Hvis ja, hvorfor har denne løsning ikke været igangsat og hvis nej, hvorfor ikke?
Rusmiddelbehandling foregår i Selvstyreregi via Allorfik og kommunen er ikke vidende om, hvorvidt de har planer om en opsøgende indsats med rusmiddelbehandlere. Gadeteamet skaber kontakten med dem som opholder sig i området og via den dialog får de skabt tillid. Herefter drejer en del af dialogen sig om, hvorvidt borgerne har ønsker i forhold til sagsbehandling. Flere af borgerne har sagsbehandlerne allerede kontakt med. Det er gadeteamets spidskompetence at skabe dialogen på gaden og først herefter inddrages sagsbehandlingen efter behov. Det virker som den bedste måde at benytte fagpersonernes knappe ressourcer på. Det vil være en udfordring at løse de sagsbehandlingsopgaver der allerede ligger i kommunen, hvis sagsbehandlerne skal være udekørende. Ikke mindst i lyset af der allerede er kontakt med en stor del af borgergruppen.
Koncernservice har svaret:
3) Hvad taler for indførelse af en alkoholfri zone? Hvordan skal sådan en løsning udføres i praksis og hvad vil sådan en løsning koste?
Det, der taler for en alkoholfri zone ved den tidligere Pisiffik butik (nu Akiki), kunne være et tryggere område foran butikken og dermed ved børnehaven Umiaq. Flere af bydelens beboere kan formentligt også være tryggere ved at handle sine dagligvarer i sit område. En mulig risikofaktor i forbindelse med en alkoholfri zone ved Akiki, kan være at de grupper der nu opholder sig udenfor butikken, flytter sig tættere på Kamik-butikken, og dermed også Nuussuaq skolen, hvor der kan forekomme nye problematikker i forbindelse med nærheden til skolens elever.
Kommuneqarfik Sermersooq har ind til videre ikke erfaring af alkoholfri zoner, og har ikke foretaget en undersøgelse af omkostninger, men kunne få sådan en undersøgelse sat i værk, skulle der forekomme et politisk ønske herom. I nogle kommuner i Danmark har man erfaring med alkoholfrie zoner. Fra Guldborgsund kommune lyder svar på Kommuneqarfik Sermersooqs henvendelse på, at i praksis laver de områderne i samarbejde med politiet i et ordensreglement/-regulativ. Området defineres i regulativet med kort. Det skal så vedtages af byrådet, og det er politiet, der håndhæver det. Selv om man har en alkoholfri zone, kan restauranter stadig servere alkohol som en del af deres servering men man kan ikke sidde i området med sine egne medbragte genstande.
4) Hvad er mulighederne for at lukke for alkoholsalget? Kan salget af alkohol alternativt flyttes til en specialbutik drevet af samme indehaver af bevillingen som ikke ligger tæt ved en børnehaveinstitution, fritidsinstitution eller en skole i området?
Kommunalbestyrelsen kan midlertidigt inddrage en alkoholbevilling, hvis der er særlig grund til at bevillingshaver eller bestyrer ikke har varetaget sit hverv på forsvarlig måde, eller at betingelserne i lovgivningen ikke længere er opfyldt. Skulle bevillingshaver ønske at åbne en specialbutik skal vedkommende søge en ny alkoholbevilling til de nye lokaliteter, da alkoholbevillinger udstedes til en bestemt lokalitet og kan dermed ikke flyttes.

Med venlig hilsen
Ole Jakobsen
Kommunaldirektør

Ejner Grønvold
Direktør for Forvaltningen
for Velfærd og Arbejdsmarked