Anlæg og Miljø

Total mangel på bådeoplagsplads/bådplads i Ittoqqortoormiit

Ken Madsen

Jeg har modtaget adskillige henvendelser fra borgerne om frustration over manglende bådeoplagsplads/bådplads her i Ittoqqortoormiit.

Derfor er der god grund til hurtig etablering af en bådeoplagsplads i år.

Siden forrige år 2019 har der været manglende bådeoplagsplads efter kommunens kran gik i stykker, og der er ingen pontonbroer her i Ittoqqortoormiit, da det ikke er egnet til det.

Siden dengang har borgerne manglet et betryggende sted til bådeoplag/bådplads.

Målet er at få etableret en pontonbro indhegnet med sten. Hvor langt er man nået med den sag?

Dags dato 30-06-2021

Jeg mødte Afdelingsleder/Kommuneingeniør Kristian Hammeken og Entreprenør Avgo Barselajsen og havde en samråd med dem, og de anbefaler og foreslår, at kommunen anskaffer en ny kran til både.
Grunden til dette er, at der anløber storis i Ittoqqortoormiit i en lang periode, hvorfor det vil være for risikabelt med etablering af pontonbro til både.

Derfor vil det være billigere og mere hensigtsmæssigt med at anskaffe en kran.

Det er bydende nødvendigt med en hurtig politisk stillingtagen. Ligeledes anløber der sjældent skibe, hvorfor det er vigtigt at sagen behandles hurtigst muligt.

(Jeg vedhæfter Kommuneingeniør Kristian Hammekens mail og nuværende priser på kraner, samt fotos til dokumentation af svært forsøg på ophaling af både den 29-06-2021 under et uvejr på vej.)

AM

The administration's answer

Kære medlem af Kommunalbestyrelsen, Ken Madsen, (N).

Først og fremmest mange tak for dit spørgsmål.

Den 30. juni 2021 indsendte du spørgsmål til administrationen angående ” Total mangel på bådeopslagsplads/bådplads i Ittoqqortoormiit”.

Ved gennemgang af den politisk vedtagne ”Sektorplan for det kystnære fiskeri – basisfaciliteter for jollefiskeriet” er der angivet følgende tiltag ang. maritime forhold i Ittoqqortoormiit:

1. Ny kran i område 40B2.
2. Nyt bådværksted.
3. Etablering af mole i bunden af Hvalrosbugten, område 40B2.
4. Forbedring af mole i område 40B1.

I sektorplanen er kranen angivet til at blive etableret i 2021, mens de øvrige projekter er placeret i overslagsårene.

Forvaltningen er fortsat i gang med at undersøge den mest fordelagtige placering, hvor der eventuelt kan etableres en passende mole med rampe samt en pontonbro, der vil være beskyttet mod dønninger samt is.

Med venlig hilsen

Alex Nørskov
Fungerende direktør for Forvaltning for Anlæg og Miljø