
Peter Davidsen ·

Peter Davidsen
” På baggrund af emnet har jeg tidligere fremsendt et forslag til kommunalbestyrelsen 31/05 – 2022, som https://web.firstagenda.com/committees/207466/agendas/2554930/items/24006493
/documents/56989470 efter drøftelse af dette blev afslået af flertallet.
Her er bemærkningerne til beslutningen:
Kommunalbestyrelsens beslutning:
Forslaget afvises af flertallet (IA og N), idet arbejdet allerede er igangsat.
Forslaget godkendes af mindretallet (S og D), og mindretallet ønsker at forslaget sendes videre til den relevante udvalg.
Forvaltningens begrundelser er bl.a. Flertallets ambition er (2021, IA & N), at der skal samarbejdes tæt med virksomheder og skoler.
Hermed ønsker jeg at vide om der er blevet lavet en samarbejdsaftale med virksomheder, i så fald hvilke virksomheder (hvis ja ønsker jeg svaret er tilføjet)
Hvordan skal projektet vedrørende erhvervsklasse udformes?
Det er vigtigt at igangsætte tiltag hurtigst muligt, idet Grønlands Statistik har registreret op til 30% af unge fra 16 – 18-årige. Jeg synes det er bekymrende at der kan være så mange unge uden beskæftigelse efter afgangseksamen fra folkeskolen.
Elever med kropslig/kinæstestik intellinens ”håndværksmæssig” kan evt. betegnes som såkaldt ”tabt” på grund af for lav fysisk mulighed i folkeskolen, synes jeg det er vigtigt at disse modtager vejledning i det videre forløb ud fra deres kompetencer inden de forlader folkeskolen.
Endelig synes jeg det er ærgerligt at der endnu ikke er etableret noget konkret her i slutningen af valgperioden 2021 – 2025.”
The administration's answer ·
The administration's answer
Kære Peter Davidsen
Forvaltning for Børn og Skole takker for Kommunalbestyrelsens spørgsmål om status på etablering af erhvervsklasser i Kommuneqarfik Sermersooq.
Kommunalbestyrelsen godkendte i 2024, at der skulle udarbejdes en ansøgning om etablering af en forsøgsordning i henhold til folkeskolelovens § 28. Siden da har forvaltningen arbejdet videre med projektbeskrivelsen og dispensationsansøgningen. Det endelige udkast til dispensationsansøgningen blev færdiggjort i januar 2025 og er nu under kvalificering forud for afsendelse til Departementet for Uddannelse.
Hvis ansøgningen godkendes, vil næste skridt være at afklare, hvilke skoler der skal deltage i forsøget, samt udarbejdelse af en detaljeret projektbeskrivelse, hvori der også fremgår en plan for implementering og evaluering i samarbejde med en arbejdsgruppe til at understøtte projektet. Departementet for Uddannelse, Uddannelsesstyrelsen og andre relevante aktører har tilkendegivet deres interesse i at bidrage og følge projektet, som en del af styre og arbejdsgruppe.
Projektets succes afhænger af stærke partnerskaber med aktører som Uddannelsesstyrelsen, brancheskoler, erhvervslivet, folkeskoler og Uddannelsesvejledningen.
Nedenfor følger de stillede spørgsmål samt forvaltningens svar.
Er der blevet lavet en samarbejdsaftale med virksomheder, og i så fald hvilke?
Der er endnu ikke indgået specifikke aftaler med virksomheder, men dette vil blive undersøgt i den videre proces. Første skridt er dialog med Grønlands Erhverv, CSR Greenland, lokalforeninger og andre relevante erhvervsaktører.
Forvaltningen har dog allerede en partnerskabsaftale med CSR Greenland, som administrerer foreninger og årsplaner for praktikforløb i folkeskolerne. Denne aftale dækker ikke erhvervspraktik, men indeholder mindre forløb, der styrker elevernes praktiske erfaringer og erhvervsrettede kompetencer.
Hvordan skal projektet vedrørende erhvervsklasser udformes?
Fra oktober 2022 til november 2023 gennemførte forvaltningen en forundersøgelse af erhvervsklassemodeller, lovgrundlag, samarbejdspartnere, målgruppe, lokaliteter, personalebehov, fagligt indhold, organisering og økonomi. Resultaterne blev fremlagt i et notat, som Kommunalbestyrelsen behandlede den 12. marts 2024.
Forvaltningen anbefaler en model inspireret af EUD10 i Danmark, hvor elever undervises i en begrænset fagpakke målrettet optagelse på en erhvervsuddannelse. Dette gør det muligt at tilbyde intensiv undervisning i relevante fag samt brobygning til erhvervsuddannelser og praktikforløb i virksomheder.
Denne praksisorienterede model kræver dispensation fra folkeskoleloven for at sikre fleksibilitet i undervisningen.
Forsøget forventes gennemført på én til to pilotskoler over mindst fem skoleår. Det afklares fortsat, hvilke skoler der skal deltage, og om øvrige skoler kan indstille elever til erhvervsklasserne.
Hvilken målgruppe skal erhvervsklassen være rettet mod?
Målgruppen er elever i 9.-10. klasse, der har brug for en mere praktisk og pædagogisk tilgang til læring. Det gælder særligt praktisk begavede elever, der potentielt kan gennemføre en erhvervsuddannelse, men som fx mangler et fagligt løft eller har udfordringer med koncentration og motivation. Erhvervsklasserne skal skabe meningsfulde læringsforløb, dermed øge elevernes motivation og forbedre deres muligheder for at blive optaget på en erhvervsuddannelse.
Hvilke evalueringsformer skal anvendes?
Målet er at evaluere forsøget for at vurdere potentialet for en eventuel lovændring, der kan muliggøre en permanent erhvervsklasseordning i folkeskolen.
Der er endnu ikke udarbejdet en konkret evalueringsmodel, men den vil omfatte både kvantitative og kvalitative data, herunder:
• Elevernes faglige udvikling
• Trivselsmålinger
• Fravær og motivation
• Samarbejde med erhvervslivet og erhvervsskoler
• Hvor mange der går videre i erhvervsuddannelse
• M.m.
Evalueringen vil ske løbende – enten kvartalsvis eller halvårligt – og afsluttes med en samlet evalueringsrapport.
Hvilke skoler er der samarbejde med?
Forsøget forventes afviklet på 1-2 skoler, men hvilke skoler der konkret skal deltage, er endnu ikke fastlagt. Dette vil blive afgjort i den videre proces.
Forvaltningen ser frem til at fortsætte arbejdet med erhvervsklasserne og vil holde Kommunalbestyrelsen orienteret om projektets udvikling.
Med venlig hilsen
Lone Nukaaraq Møller
Direktør for Forvaltning for Børn og Skole