Dorthe-Marie Mogensen-Fontain ·
Dorthe-Marie Mogensen-Fontain
Forvaltning for Børn og Skole har modtaget dit spørgsmål som er følgende:
” Hvad er status på Forsøg med Mindfulness som skal køre i skolerne?
Har lærerne været på kursus?
Er kurset blevet udliciteret til firmaer?
Hvad er der er af efterfølgende planer?”
The administration's answer ·
The administration's answer
Kære Dorthe-Marie Mogensen-Fontain
Først og fremmest tak for dit spørgsmål angående status på sagen med Forsøg med Mindfulness.
Status er følgende, at siden projektbeskrivelsen blev godkendt d. 1.marts 2023 blev projektet fremlagt på et skoleledermøde. Her blev der efterspurgt en skole, som ville være pilotskole. Det var vigtigt, at pilotskolen selv ønskede at køre projektet for at sikre engagement.
På skoleledermødet meldte en skole, at de ønskede at være pilotskole på projektet. Af forskellige årsager, herunder skolelederskift, var det ikke muligt for pilotskolen at prioritere igangsættelse af projektet i skoleåret 2023/24. Derfor har forvaltningen kontaktet en anden skole, som viser interesse for emnet og allerede har haft et kursus i mindfulness. Denne skole har derfor overtaget pilotprojektet, som forventes igangsat i indeværende skoleår 2023/2024.
Kurset i Mindfulness er ikke udliciteret til et bestemt firma, men der er blevet benyttet en lokal kursusafholder til ovennævnte kursus.
I forvaltningen arbejdes der på en evalueringsform, som skal benyttes når pilotprojektet er gennemført. Denne evaluering vil efterfølgende blive tilsendt Udvalg for Børn og Skole når pilotprojektet er gennemført.
Venlig hilsen
Lone Nukaaraq Møller
Direktør for Forvaltning for Børn og Skole