Intern Service

Status af at der i Tasiilaq og Paamiut skal igangsættes et ambitiøst udbygningsprogram og en årlig tilvækst på 10-15 nye boliger de næste 10 år

Dorthe-Marie Mogensen-Fontain

Den 23. september 2024 indsendte du spørgsmål til administrationen angående status af at der i Tasiilaq og Paamiut skal igangsættes et ambitiøst udbygningsprogram og en årlig tilvækst på 10-15 nye boliger de næste 10 år.

Intern Service har modtaget dit spørgsmål, som er følgende:

  Der ønskes status af følgende citat fra Koalitionsaftale mellem Inuit Ataqatigiit og Demokraatit af 2023 – I Tasiilaq og Paamiut skal der igangsættes et ambitiøst udbygningsprogram og en årlig tilvækst på op til 10-15 nye boliger de næste 10 år. Hvad er status på udbygningsprogrammet? ”

IS

The administration's answer

Intern Service svarer således:

Der arbejdes på en flerstrenget strategi i forbindelse med etablering af boliger i Tasiilaq og Paamiut. Særligt er der fokus på bæredygtighed ved brug/genbrug af eksisterende ressourcer. I Tasiilaq har der været afholdt to udbud af Iserit til etablering af 8 boliger, men kvadratmeterprisen, var desværre alt for høj til, at det var realistisk at gennemføre. Der arbejdes derfor henimod etablering af modulbyggeri, der forventeligt vil kunne reducere kvadratmeterpriserne. Ligeledes er indkøbt containere til beboelse, som forventes at ville kunne finde anvendelse som ungdomsboliger. I Paamiut arbejdes der henimod, at der sker overdragelser og udbedring af nogle af Selvstyrets bygninger (Blok T), således at der etableres 23 lejemål.

 

Med venlig hilsen

Ole Jakobsen

Kommunaldirektør