Børn og Skole

Spørgsmål til administrationen vedr. utilstrækkelig madordning

Doris J. Jensen

Der er madordning for elever op til 8. klasse i Nuuk, og hvis der er rester, har 9.-10. klasser mulighed for at spise resterne. Ud over det, bliver der også leveret frugter til eleverne, men omfanget er utilstrækkelig. Hvad er grunden til det – at 9.-10. klasser ikke er betragtet i madordningen? Og hvorfor leveres utilstrækkeligt frugter? Er vores bevilling ikke nok?

BS

The administration's answer

Baggrund

Madordningen i Kommuneqarfik Sermersooq omfatter elever fra 1. til og med 9. klassetrin og er finansieret gennem en kommunal bevilling på omkring 10 mio. kr. årligt. Ordningen er en del af kommunens kostpolitik og skal sikre, at eleverne til dagligt får et næringsrigt måltid i skoletiden som led i kommunens indsats for at fremme sundhed, trivsel og læring.

 

Kostpolitikken fastlægger otte retningslinjer, der danner rammen for madordningen. Den lægger vægt på, at maden dækker elevernes energibehov, følger de sundhedsfaglige anbefalinger, anvender grønlandske råvarer, og samtidig bidrager til elevernes sociale færdigheder, hygiejne og forældreinvolvering.

 

Frugtleverancerne er en del af skolemaden og leveres inden for samme økonomiske ramme. Grundet besparelser er udleveringen af frugtleverancer reduceret til to gange om ugen. Mængden af frugt afhænger af skolernes elevtal, leveringsforhold og de økonomiske midler, der er afsat til formålet. Bevillingen rækker derfor ikke til udvidet frugtlevering uden yderligere finansiering.

 

Økonomisk vurdering

Det samlede forbrug til madordningen i 2024 udgjorde ca. 12 mio. kr., hvoraf 10 mio. kr. dækkes af den kommunale bevilling. Den resterende udgift afholdes inden for forvaltningens samlede budget for folkeskoleområdet.

 

De seneste års stigninger i priserne på fødevarer, fragt og emballage har gjort skolemad dyrere at producere og levere. Da budgettet ikke er steget tilsvarende, er både mængden og kvaliteten af måltiderne blevet justeret for at holde udgifterne inden for den nuværende ramme. Den gældende aftale med leverandøren har desuden ikke været prisreguleret i flere år, hvilket lægger yderligere pres på ordningen.

 

Med venlig hilsen

Forvaltning for Børn og Skole

Kommuneqarfik Sermersooq