Velfærd og Arbejdsmarked

Servicen på plejehjemmene og hjemmeplejen

Inga Dora G. Markussen

Den demokrafiske udvikling viser at antallet af ældre stiger støt og at særligt antallet af borgere over 80 år er fordoblet i 2030. Andelen af ældre mere plejekrævende med demens stiger også. For at kunne give en optimal pleje skal kommunen ikke kun oprette plejehjem men drive disse. Kommunens ældrepolitik er fra 2016 og derfor vigtigt at få gennemgået politikken på området, da kritikken af ældreplejen er stigende.

I den seneste tid har vi set opslag på sociale medier hvor plejen overfor vores ældre borgere har været i fokus. Mangel på arbejdskraft medfører manglende omsorg og pleje af vores ældre på plejehjemmene. Maden der serveres har været udsat for kritik og billeder af maden der serveres bekræfter også at standarden ikke er god nok.

På vegne af Siumut gruppen vil gerne vide hvilke tiltag Kommuneqarfik Sermersooq gør for for at: 1) Rekruttere uddannet fagpersonale 2) opkvalificere ufaglærte medarbejdere 3) fastholde medarbejdere

Herudover vil jeg gerne have oplyst:

2) Hvor høj en medarbejdersomsætningshastighed der er i de forskellige plejehjem i hele kommunen

3) Hvordan madbudgettet er skruet sammen pr. Institution og hvilke kvalitetskrav der er gældende fore madordningen – både i plejehjemmene og til de hjemmeboende ældre der får leveret mad

4) Hvorvidt kommunen lever op til de servicekrav som er opstillet i kommunens formålsbeskrivelser

5) Hvordan hjemmeplejen lever op til de servicekrav vi stiller og om der er mangel på arbejdskraft her også

Det er vigtigt at vi i Kommunalbestyrelsen og offentligheden får en indsigt i hvorvidt vi lever op til de krav, både de lovgivningsmæssige og vores egne krav til en god ældrepleje. I budgetforliget kommunalbestyrelsen proklameret at vi vil masse godt på vores ældre og dette skal naturligvis efterleves.

Afhængig af svarene vil Siumut tage emnet op til de kommende budget forhandlinger.

VA

The administration's answer

Kære Inga Dora G. Markussen

Tak for dine spørgsmål om servicen på plejehjemmene og i hjemmeplejen.

1) Hvilke tiltag gør Kommuneqarfik Sermersooq for at rekruttere uddannet fagpersonale, opkvalificere ufaglærte medarbejdere og fastholde medarbejdere?

For at fremme både rekruttering og fastholdelse af medarbejdere arbejdes på at forbedre arbejdsmiljøet på ældreinstitutionerne. Der er et generelt fokus i ledelsesgruppen på at skabe fælles værdier i medarbejdergrupperne og tildele medarbejderne ansvar efter evner og egne ønsker. For så vidt angår opkvalificering er der mange muligheder for alle medarbejdere af både faglig og udviklingsmæssig karakter. Der er blandt andet kurser, realkompetencevurderinger, undervisning i demenspleje, mund- og tandpleje, forflytninger mv. Det er erfaringen, at flere medarbejdere starter på en uddannelse, som hjælper eller sundhedsassistent efter gennemført kursusforløb. Dertil påvirkes medarbejderne og ledernes arbejdsglæde og motivation, når institutionerne omtales negativt i pressen eller på Facebook.

2) Hvor høj en medarbejderomsætningshastighed er der i de forskellige plejehjem i kommunen?

Medarbejderomsætningen varierer over tid og mellem kommunens ældreinstitutioner. Aktuelt er omkring halvdelen af stillingerne på Ippiarsuk, Utoqqaat Illuat og Puilasunnguit besat af fastansatte medarbejdere, mens den anden halvdel er besat af vikarer. Der er især høj udskiftning på vikarstillingerne. På plejehjemmet i Tasiilaq er de fleste stillinger besat med fastansatte stabile medarbejdere, mens der er enkelte ubesatte stillinger, der dækkes af vikarer.

3) Hvordan er madbudgettet skruet sammen pr. institution og hvilke kvalitetskrav gælder for madordningen – både til plejehjemmene og de hjemmeboende, der får leveret mad?

Kommunen følger den politisk godkendte kvalitetsstandard for plejehjem og madordning. Der leveres ernæringsrigtige måltider til beboerne på plejehjemmene og til hjemmeboende borgere, der har vanskeligt ved eller er ude af stand til selv at tilberede varm mad. Hvis en borger har særlige behov er der mulighed for diabetes kost, flydende måltider, sondemad, specialkost efter lægeordination mv. På plejehjemmene afholdes beboermøder, hvor beboerne kan komme med madønsker og få medindflydelse på plejehjemmets mad- og kostplaner.

Der er ikke blevet gennemført besparelser i forhold til maden på plejehjemmene.

Derudover følges så vidt muligt Grønlands officielle anbefaling for sund kost ”de 10 kostråd”, som blandt andet anbefaler en varieret kost med grønlandske fødevarer flere gange om ugen. Det er en stor udfordring – især i Nuuk – at anskaffe grønlandsk proviant. Utoqqaat Illuat indgik d. 31. maj 2022 en aftale med Royal Greenland om at få sponsoreret grønlandske fødevarer til plejehjemmet til ét måltid hver måned og til særlige mærkedage.

4) Hvorvidt lever kommunen op til de servicekrav som er opstillet i kommunens formålsbeskrivelser?

Kommunen følger de servicekrav, som er gældende i kvalitetsstandarderne for ældreområdet, ældrepolitikken og ældresektorplanen. Vi er stolte af kommunens ældrepolitik, men har haft udfordringer med at implementere den blandt andet på grund af mangel på faglært personale.

5) Hvordan lever hjemmeplejen op til kommunens servicekrav og er der også mangel på arbejdskraft i hjemmeplejen?

Kommunen lever op til gældende kvalitetsstandard for hjemmehjælp. Hjemmehjælpen ydes efter princippet ”hjælp til selvhjælp”, og borgeren inddrages derfor i det omfang, det er muligt. Der ydes både praktisk hjælp (rengøring, indkøb, tøjvask mm) samt hjælp til personlig pleje (personlig hygiejne, påklædning, toiletbesøg mm). Kommunen arbejder løbende på at løfte kvaliteten på hjemmehjælpsområdet blandt andet gennem oplæring af medarbejdere, bedre vagtplanlægning og fokus på nedbringelse af sygefraværet.

Personalemanglen i hjemmeplejen er mindre end på plejehjemmene. Hjemmehjælpen har også færre medarbejdere end plejehjemmene med omkring 30 ansatte. Vikarer anvendes kun i forbindelse med langtidssygemeldinger eller ferie. I perioder med sygdom kan hjemmeplejen derfor ikke altid nå frem til alle klienter, og der foretages følgelig en nedprioritering af praktisk hjælp fx rengøring for at sikre, at livsnødvendig pleje kan opretholdes.

Med venlig hilsen
Ejner Grønvold
Direktør for Forvaltningen for Velfærd og Arbejdsmarked