Børn og Skole

Hvor mange timer er afsat til personlig udvikling for de ældste elever i folkeskolerne

Dorthe-Marie Mogensen-Fontain

Hvor mange timer er afsat til personlig udvikling for de ældste elever (Trin 3) i Kommuneqarfik Sermersooq?

BS

The administration's answer

Kære Dorthe-Marie Mogensen-Fontain

Hvert år sender Skoleafdelingen lærerbehovsanalyse for de enkelte skoler i henhold til:

Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen

 

                                            Undervisningstid

  • 7. Elevernes undervisningstid fastsættes som en årsnorm på grundlag af undervisningstimer á 60 minutter.

Stk. 2.  På yngstetrinnet omfatter elevernes undervisningstid mindst 700 timer årligt på alle tre årgange. På mellemtrinnet omfatter elevernes undervisningstid mindst 890 timer på 4. årgang, mindst 920 timer på 5. årgang og mindst 970 timer årligt på 6. og 7. årgang. På ældstetrinnet omfatter elevernes undervisningstid i de obligatoriske fag mindst 880 timer på 8. årgang, mindst 910 timer på 9. årgang og mindst 920 timer på 10. årgang.

Stk. 3.  Bestemmelserne i stk. 2 kan fraviges, når antallet af elever på et hold taler herfor.

Stk. 4.  Der skal sikres en jævn fordeling af elevernes undervisningstid på undervisningsårets uger og undervisningsugens dage, jf. § 8, stk. 1-3.”

Ud fra loven står der mindste undervisningstid for hver årgang, som fremgår ovenover. Dvs. dette betyder at eks. i 8. årgang skal eleverne undervises minimum 880 timer årligt i alle fag jf. folkeskoleloven;

”Undervisningen på ældstetrinnet

  • 13.  På ældstetrinnet omfatter undervisningen fagområderne
    1)  sprog omfattende fagene grønlandsk, dansk og engelsk samt 3. fremmedsprog som tilvalg,
    2)  kultur og samfund omfattende fagene samfundsfag samt religion og filosofi,
    3)  matematik og natur omfattende fagene matematik og naturfag,
    4)  personlig udvikling og
    5)  lokale valg.
    Stk. 2.I undervisningen i naturfag, jf. stk. 1, nr. 3, indgår særskilt undervisning i disciplinerne fysik/kemi, biologi og naturgeografi.
    Stk. 3.  Elever på ældstetrinnet skal vejledes om uddannelses- og erhvervsvalg”

Altså skal eleverne undervises i fagene, som er beskrevet ovenover.

Ud over lærerbehovsanalysen sender skoleafdelingen eksempel på timefordelingsplan ud fra folkeskoleloven se bilag 1.

Her kan man se, at faget personlig udvikling er tildelt 30 timer i 8., 9, og 10. årgang, hvilket svarer til en lektion om ugen.

Timefagfordelingsplanen er et retningsgivende værktøj, så man sikrer, at eleverne bliver undervist i alle fag, som det er beskrevet i lovgivningen.

Timeantal for enkelte fag kan ændres gennem Skolebestyrelsen. Dog skal man være opmærksom på, at man så tager lektioner fra andre fag for at tildele ekstra lektioner i eksempelvis  faget ”Personlig udvikling”.

 

Med venlig hilsen

Paarma Søvndahl

Skolekonsulent

Skoleafdelingen; Forvaltning for Børn og Skole