Intern Service

Hvilke begrundelser har Kommuneqarfik Sermersooq for ikke at besvare skriftlige henvendelser til Forvaltningen for Velfærd

Laura Taunâjik Uitsatikitseq

Kære medlem af Kommunalbestyrelsen, Laura Taunâjik.

 

Først og fremmest mange tak for dit spørgsmål.

Den 16. januar 2019 indsendte du spørgsmål til administrationen angående besvarelse af skriftlige henvendelser fra Forvaltningen Velfærd og Arbejdsmarked.

Forvaltningen for Velfærd og Arbejdsmarked har modtaget dine spørgsmål med begrundelsen:

”Borgere i Tasiilaq og bygder har op til flere gange klaget over, at der ikke bliver reageret over henvendelser til Forvaltningen for Velfærd. Der er sendt skriftlige henvendelser til Kommuneqarfik Sermersooq, men da de skriftlige henvendelser ikke bliver besvaret opstår tvivlsspørgsmål og anden rådvildhed – som valgt person har man ikke kun oplevet dette en gang. Det er ærgerligt, da enhver har ret til at blive besvaret inden for fire uger ifølge menneskeretslige forhold.

En af årsagerne til problemerne er muligvis, at flere sager først skal sendes til Velfærds forvaltningens centraladministration (i Nuuk). Man er bevidst om, at det er svært at arbejde med sager eller for sager om personer, man ikke kan sætte ansigt på. Desuden er man klar over at kommunikations betingelserne via internettet ringe. Man er klar over at dårlige kommunikations betingelser via internettet kan være meget frustrerende. Det er ærgerligt at alle breve som er sendt til centraladministrationen i Kommuneqarfik Sermersooq ikke bliver besvaret. Derfor er der et ønske om at vide, hvad Velfærds forvaltningen vil omorganisere og gøre mere fleksibelt, for at løse problemerne fremover. Eller om man vil ændre på noget i den nærmeste fremtid.

  1. Hvor mange skriftlige henvendelser har Velfærds Forvaltningen under Kommuneqarfik Sermersooq modtaget i 2018? Hvor mange af brevene er blevet besvaret? Hvor mange er ikke blevet besvaret?
  2. Hvad ligger til grund for, at ikke alle breve til Velfærds Forvaltningen ikke bliver besvaret?
  3. Hvor mange sagsbehandlere er der i Velfærds Forvaltning under Kommuneqarfik Sermersooqs centraladministration? Hvor mange klienter kan én sagsbehandler arbejde med?
  4. Har Velfærds Forvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq planer om metode tiltag?
  5. Hvilke andre henvendelses forslag kan man give borgere, der ellers har sendt skriftlige breve til Velfærds Forvaltningen som ikke er blevet besvaret? ”
IS

The administration's answer

Forvaltningen for Velfærd og Arbejdsmarked kan svare på at Forvaltningen modtager skriftlige henvendelser i en lang række fælles emailpostkasser såvel som fysisk post, hvis indhold kan variere i seriøsitet og med forskelligt formål. Eksempelvis modtager forvaltningen adskillige reklamer i form af skriftlige elektroniske henvendelser. Antallet af sådanne henvendelser bliver for nuværende ikke opgjort og det vil ikke være en hensigtsmæssig udnyttelse af forvaltningens ressourcer at skulle opgøre antallet af disse henvendelser.  Det er derfor ikke muligt at oplyse et tal for det samlede antal skriftlige henvendelser som Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked modtager. Det er heller ikke muligt at oplyse antallet af breve, der bliver eller ej bliver besvaret, da forvaltningen, som nævnt oven for ikke har en samlet opgørelse over antallet af skriftlige henvendelser.

En skriftlig henvendelse kan have meget forskellige formål og indhold. Forvaltningen modtager eksempelvis orienteringer om kursuskataloger, orienteringer fra samarbejdspartnere, kollegiale henvendelser og borger henvendelser. Afhængigt af henvendelsestypen vil forvaltningen svare i overensstemmelse hermed.

På myndighedsområdet for voksne er der 13 sagsbehandlere i Nuuk. I Paamiut og Tasiilaq er der respektivt 8 sagsbehandlere. I Paamiut og Tasiilaq dækker sagsbehandlerne også andre forvaltningsområder.

Forvaltningen arbejder hele tiden på at levere god sagsbehandling så tæt på borgeren som muligt. Der pågår for tiden et udviklingsarbejde som understøtter denne ambition.
Ligesom, at udvalget for Velfærd og Arbejdsmarked hvert kvartal orienteres omkring resultat og servicemål for myndighedsområdet.

Det er som borger muligt at henvende sig telefonisk, personligt, ved almindelig post, og e-mail til forvaltningen.

Med Venlig hilsen

Isak Nielsen Kleist

Direktør

Forvaltningen for Velfærd og arbejdsmarked