Anlæg og Miljø

Offentlig høring: Ansøgning om arealtildeling til tilbygning ved Godthåbshallen

3 uger tilbage

Forvaltning for Anlæg og Miljø har modtaget en ansøgning om arealtildeling til opførelse af en tilbygning/lagerhal ved Godthåbshallen, beliggende på Kissarneqqortunnguaq 2, Nuuk.

Ansøgningen omfatter opførelse af en ca. 105 m² lagerhal som tilbygning til Godthåbhallens østlige side med en længde på 21,4 meter, en bredde på 5 meter og en højde på 4,4 meter. Tilbygningen skal forbedre hallens tilkørsels- og aflæsningsforhold.

Selvstyrets lovbekendtgørelse af Inatsisartutlov om planlægning og arealanvende nr. 4 af 25. januar 2024 og Kommuneplan 2036 udgør plangrundlaget for ansøgningen.

Området er omfattet af delområde 1D4 – Godthåbshallen.

Hvis du har bemærkninger eller indsigelser til ansøgningen, kan disse sendes til Forvaltning for Anlæg og Miljø senest den 19. juli 2026.

Høringssvar bedes mærket med sags nr. BOG-2021-04319-009.

Svar sendes til:

Kommuneqarfik Sermersooq
Forvaltning for Anlæg og Miljø
Afdeling for Byggesager
Postboks 1005, 3900 Nuuk
sai@sermersooq.org