Udvalg for økonomi og erhverv besluttede 4. maj 2020 at fremlægge forslag til kommuneplantillæg 3E5-4 i offentlig høring
Formål
Forslaget til kommuneplantillægget justerer delområdet 3E5 grundet yderligere behov for nedsprængningsareal i forbindelse med anlæggelse af lufthavnen. Med plantillægget justeres også delområde 4B4, hvor der er givet arealtildeling til nedsprængning. Som følge heraf justeres delområderne 4D2 og 4D9.
Forslaget til kommuneplantillæg for Nuuk Airport er udarbejdet på baggrund af de foreliggende planer om udvidelsen af lufthavnen i Nuuk, og planerne for de kommende bygninger i tilknytning til en kommende Atlantlufthavn. Med det tidligere plantillæg er der udlagt byggefelter, der muliggør byggeriet af terminalbygning, servicebygning, hangar mv.. Disse formål fastholdes i nærværende planforslag. I detailområde B er der i tillæg til tidligere kommuneplantillæg udlagt areal til brandøvelsesplads, omladeplads til brændstof og reserveareal til evt. fremtidig parkering.
Forslaget giver yderligere mulighed for at opstille master til indflyvningslys i længden 410 m i forlængelse af landingsbanen mod nord og syd
Offentlig debat
Forslaget fremlægges til offentlig høring i 8 uger i perioden 20. maj – 15. juli 2020.
Det er i høringsperioden muligt at fremkomme med bemærkninger og indsigelser til forslaget.
Bemærkninger og indsigelser skal være Kommuneqarfik Sermersooq i hænde inden den 15. juli 2020 og skal rettes til Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltning, Postboks 1005, 3900 Nuuk eller på mailadressen: plan@sermersooq.gl
Rettidigt indkomne bemærkninger og indsigelser vil indgå i Kommunalbestyrelsens endelige behandling af kommuneplantillægget.
Retslige forhold
Når et forslag til et kommuneplantillæg er offentliggjort, må arealer, bygninger og anlæg, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige kommuneplantillægs indhold.
Planen kan læses her
Forslag til kommuneplantillæg kan læses på kommunens hjemmeside www.sermersooq.gl under høringsportalen, fås ved kommunens borgeservicecentre eller ved henvendelse til Forvaltning for Anlæg og Miljø på telefon 36 74 00.