Anlæg og Miljø

Forslag til Kommuneplantillæg 4A7-2 Mitsimmavik

5 år tilbage

Udvalg for økonomi og erhverv besluttede 26. september 2019 at fremlægge forslag til kommuneplantillæg 4A7-2 Mitsimmavik i offentlig høring

Formål

På baggrund af en projektansøgning for området Mitsimmavik, er udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg for området.

Forslaget sammenlægger de to områder 4A7 og 4C7, således at det samlet bliver et A-område; 4A7. Delområdet inddeles i 6 detailområder, der hver danner ramme om forskellige bebyggelsestypologier, heriblandt en institution, rækkehuse, enfamiliehuse og etageejendomme, samt ikke mindst kyststien og andre offentlige uderum.

Hermed dannes rammerne om en levende og interessant boligområde, der vil være i fin tråd med de vedtagne strategier for byudviklingen i Qinngorput og Siorarsiorfik.

Offentlig debat

Forslaget fremlægges til offentlig høring i 8 uger i perioden 9. oktober 2019 – 4. december 2019.

Det er i høringsperioden muligt at fremkomme med bemærkninger og indsigelser til forslaget.

Bemærkninger og indsigelser skal være Kommuneqarfik Sermersooq i hænde inden den 4. december 2019 og skal rettes til Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltning, Postboks 1005, 3900 Nuuk eller på mailadressen: plan@sermersooq.gl

Rettidigt indkomne bemærkninger og indsigelser vil indgå i Kommunalbestyrelsens endelige behandling af kommuneplantillægget.

Retslige forhold

Når et forslag til et kommuneplantillæg er offentliggjort, må arealer, bygninger og anlæg, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige kommuneplantillægs indhold.

Planen kan læses her

Forslag til kommuneplantillæg kan læses på kommunens hjemmeside www.sermersooq.gl under høringsportalen, fås ved kommunens borgeservicecentre eller ved henvendelse til Forvaltning for Anlæg og Miljø på telefon 36 74 00.