Udvalg for økonomi og erhverv besluttede 8. november 2022 at fremlægge forslag til kommuneplantillæg 1A13-2 i offentlig høring
Formål
Forslaget til kommuneplantillægget fastholder områdets geografiske afgrænsning og den overordnede anvendelse til boligformål. Dog udlægges to detailområder. Detailområde A i den vestlige del af området, hvor der gives mulighed for nedrivning af ”Millionærbarakkerne” og for opførelse af bebyggelse til boligformål, herunder mulighed for kollegier og studieboliger. Detailområde B mod øst med eksisterende boliger ved Qimerlua.
Offentlig debat
Forslaget fremlægges til offentlig høring i 6 uger i perioden 24. november 2022 – 5. januar 2023.
Det er i høringsperioden muligt at fremkomme med bemærkninger og indsigelser til forslaget.
Bemærkninger og indsigelser skal være Kommuneqarfik Sermersooq i hænde inden den 5. januar 2023 og skal rettes til Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltning, Postboks 1005, 3900 Nuuk eller på mailadressen: plan@sermersooq.gl
Rettidigt indkomne bemærkninger og indsigelser vil indgå i Kommunalbestyrelsens endelige behandling af kommuneplantillægget.
Retslige forhold
Når et forslag til et kommuneplantillæg er offentliggjort, må arealer, bygninger og anlæg, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige kommuneplantillægs indhold.
Planen kan læses her
Forslag til kommuneplantillæg kan læses her på kommunens hjemmeside under høringsportalen, fås ved kommunens borgeservicecentre eller ved henvendelse til Forvaltning for Anlæg og Miljø på telefon 36 74 00.