Justus Hansen formand for Udvalg for Anlæg og Miljø

Den nye formand for Udvalg for Anlæg og Miljø i Kommuneqarfik Sermersooq hedder Justus Hansen (D). Det står klart, efter udvalget tirsdag omkonstituerede sig, efter at den hidtidige formand  Malene Lynge (IA) har valgt at søge orlov.

Justus Hansen er 50 år og fra Tasiilaq og har siddet i kommunalbestyrelsen siden 2009. Han har tidligere været første viceborgmester i Kommuneqarfik Sermersooq.

Charlotte Píke (IA) overtager den ledige plads i udvalget.