Nu har din forening eller klub mulighed for at blive promoveret – og vinde penge.

Kommuneqarfik Sermersooq ønsker at hjælpe klubber og foreninger med at blive mere synlige. Derfor har I nu i et videoklip mulighed for at fortælle, hvad I laver i jeres forening eller klub, hvad foreningens/klubbens formål er, hvordan man melder sig ind i jeres forening eller klub, eller hvad I nu en gang har allermest lyst til at fortælle om.

Filmklippet skal vare cirka ét minut, og I kan efterfølgende bruge det som reklame for jeres klub eller forening. Kommuneqarfik Sermersooq samler alle klip og redigerer dem, så alle foreninger og klubber har mulighed for at se klippene som en samlet film.

De tre bedste filmklip bliver belønnet af Afdelingen for Sundhed og Fritid i Kommuneqarfik Sermersooq.

Præmier
Bedste klip bliver belønnet med 8.000 kroner.
Næstbedste klip med 5.000 kroner.
Tredjebedste klip med 3.000 kroner.

I kan låne et kamera hos Afdelingen Sundhed og Fritid i Nuuk, hvis I har behov for det på adressen Imaneq 23.

I kan låne et almindeligt digitalt kamera eller et GoPro-kamera.

Vi skal have jeres video senest mandag den 2. juli.

Send videoen til peqatigiiffiit@sermersooq.gl.