Poul Møller fra Nuuk er ansat som sagsbehandler i Kommuneqarfik Sermersooq indenfor arbejdsmarkedsområdet. Tidligere har han arbejdet som kredsdommer og nu er han domsmand udover erhvervet som bistandsværge.
– Som domsmand kender jeg en del til retssystemet og jeg ved også, at der er behov for bistandsværger. For 3 år siden blev jeg spurgt om jeg ikke havde lyst til at blive bistandsværge og jeg sagde ja.
– Jeg er bistandsværge for 2 personer. Det vigtigste i jobbet er, at skabe kontakt imellem klienten og de offentlige instanser, kommunen og kriminalforsorgen.
Hvilke udfordringer er der i erhvervet som bistandsværge?
– Man kan godt føle sig ensom i jobbet. Jeg har dog heldigvis en kollega som jeg kan snakke med, som også er bistandsværge. Men det kunne være dejligt hvis man havde en forening for bistandsværger. Jeg meldte mig ellers ind i Dansk Bistandsværgeforening, men jeg har aldrig hørt fra dem. Det kunne være dejligt med en lokal forening, hvor man kan sparre med hinanden og dele viden og informationer med hinanden.
– Man skal være robust for at være bistandsværge, da klienterne godt kan være psykisk syge. Men det er også vigtigt at have almen viden om kriminalretssystemet.
Hvad er det bedste ved at være bistandsværge?
– Det gode er at kunne hjælpe andre mennesker og når det går godt og tingene lykkedes, siger Poul Møller.
Fagchef i Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked, Sofia Rossen siger, at man i fremtiden vil arrangere efteruddannelser for bistandsværger.
– Retten i Grønland har stor fokus på området og man vil i fremtiden arrangere efteruddannelser for bistandsværgerne.
Hvorfor er det vigtigt med bistandsværger?
– En bistandsværges opgave er, at bidrage til at tale ens sag, hvis man har en behandlingsdom. Ikke alle har det med paragraffer og huskesedler, og det er det en bistandsværge blandt andet kan være behjælpelig med. Bistandsværgerne er talerør for en borger med en behandlingsdom, siger Sofia Rossen.