Filmworkshop for unge i Tasiilaq

Ungomskulturhuset i Tasiilaq har i samarbejde med KNR’s ungdomsredaktion, netop afsluttet en uge med læren om filmteknik, redigering og klipning.

Ungdomskulturhuset havde arrangeret og inviteret til workshoppen, som foregik i 5 dage i uge 7.

Det var unge fra Piorsaavik, der deltog i arbejdsgruppen.

Workshoppen er et led i et forhåbentlig blivende projekt, som ungdomskulturhuset har opstartet. Det er også planen at de unge selv skal drive projektet fremadrettet.

– Ungdomskulturhuset er endnu ikke bygget, og derfor er det vigtigt for mig, at vi starter et projekt op selvom vi står uden hus. Et projekt som kan leve videre i huset, og til den tid vil kunne drives af de unge selv, siger Mia Skifte Lynge, leder af ungdomskulturhuset

3 medarbejdere fra KNR’s Ungdomsredaktion tog turen til Tasiilaq, og underviste de unge.

Teknikeren Aannguaq Reimer Mathiassen fortalte om lyd og billede, samt filmteknik.

– Det er vigtigt at kende lidt til lyd og billede og desuden er det vigtigt at tænke på hvordan det kan påvirke seeren når man bruger diverse filmteknik, siger Aannguaq Reimer Mathiassen.

De unge blev ligeledes introduceret til idéudvikling, brainstorming og udarbejdelse af storyboard. Det vil sige, at de unge lærte om vigtigheden i at samle idéer, udarbejde en historie og planlægge hvordan det skal filmes.

Efter disse introduktioner, fik de unge til opgave for at skulle arbejde i to grupper og lave hver deres idéudvikling og planlægning. Dagen efter skulle de lave de endelige forberedelser, og så var det bare ud og filme.

De unge gik til opgaverne med stor ivrighed og flittighed, og var meget lærenemme. I løbet af ugen blev de også introduceret til ”bydels-portræt”, hvor de også kunne fortælle om deres by og dem selv på film. Ved slutningen af ugen havde de unge i hver deres gruppe produceret en kortfilm i genren gyser, samt lavet nogle portrætter af både dem selv og det at være ung i Tasiilaq.

Udover workshoppen, fik de unge mulighed for at følge KNR’s ungdomsredaktion i deres udarbejdelse af materialer til Senior Wow Wow. Der blev lavet indslag både til fjernsyn og radio, og nogle af de unge blev også interviewet direkte til radioen. Således fik de set hvordan KNR’s ungdomsredaktion arbejder og filmer.

Det er vigtigt for både KNR og ungdomskulturhuset, at de unge skal bibeholde de værktøjer de er blevet givet. Derfor er der nu en opstartsfase på projektet hvor de unge får lov til at bruge deres nyerhvervede viden. Dette skal fremover give KNR’s ungdomsredaktion færdigt udarbejdede udsendelser fra Tasiilaq, lavet af ungdommen i Tasiilaq til ungdommen i Grønland.

– Det er planen, at den øvrige ungdom i Tasiilaq skal inkluderes i idéudvikling, planlægning og filme, men lige nu er vi i opstartsfasen og vi tager tingene et skridt ad gangen og fokuserer på den gruppe, vi netop har arbejdet med. Så skal vi nok arbejde på at gøre gruppen større og involvere flere i fremtiden. Alle unge i Tasiilaq der har interesse for at lave film kan dog allerede nu kontakte ungdomskulturhuset for at komme i gang, siger Mia Skifte Lynge.


20180212_090816
20180212_091708
20180212_093813
20180212_123655
20180213_094326
20180213_153121
20180213_155504
20180216_145102-1