Asii mødtes med fiskerne

I sidste uge mødtes borgmester Asii Chemnitz Narup med fisker- og fangerforeningen, PAPP i Paamiut.

– Jeg havde en rigtig god dialog med fiskerne. Jeg var blandt andet henne og se deres agnshus og se hvilke udfordringer de har. For mig er det vigtigt at have en dialog med borgerne. Jeg har tidligere talt med fisker- og fangerforeningen og mødet i sidste uge var et opfølgningsmøde. De skal vide at vi lytter til dem, tager dem alvorligt og at der er politisk opbakning til at der sker nogle forbedringer indenfor deres erhverv.

– Vi var på rejse med projektleder Frederik Grønvold. Han har haft en tæt kontakt til fisker- og fangerne og har gjort et stort stykke arbejde for at være til at forbedre forholdene for dem.

Fisker- og fangerforeningen i Paamiut har cirka 40 medlemmer.

Formanden for foreningen, Niels Lorentzen deltog på mødet med borgmesteren sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer Peter Aage Petersen, Tittooraq Petersen samt Hermann Hegelund.

– Det var et rigtigt godt møde. Vi føler vi bliver taget alvorligt og vi føler at kommunen lytter til os og vil gøre noget for at hjælpe os. Vi har et lille hus som bliver flittigt brugt at vores medlemmer men der er nogle ting der skal forbedres. Udover at bruge huset som agnshus vil vi også gerne kunne modtage sælskind, men det kan ikke lade sig gøre da vi blandt andet ikke har noget vand. Men det er noget af det der bliver forbedret indenfor den nærmeste fremtid og det er glædeligt, siger han.