Deadline for rømning er 30. september 2017.

Som tidligere meddelt skal Containerbyen ved Admiralitetsøerne (ved Nuuk Imeq) rømmes i indeværende år. Området, der skal anvendes til containeroplag, er klar ved Isuliffik i Qinngorput, og Kommuneqarfik Sermersooq skal gøre opmærksom på, at området ved Nuuk Imeq skal være rømmet hurtigst muligt og senest 30. september 2017.

Efter denne dato flyttes resterende containere på Kommuneqarfik Sermersooqs foranstaltning, og containere kan først udleveres, når omkostningerne til flytning samt administrationsgebyr er betalt af ejerne. Flytning af containerne sker på ejerens egen risiko.

Ejer du derfor en container, og har du endnu ikke fået arealtildeling, skal vi anmode dig hurtigst muligt om at søge en tildeling ved henvendelse til Forvaltningen for Anlæg- og Miljø, Areal- og Bygningsmyndigheden, og sørge for at containeren flyttes hurtigst muligt.

Kontakt Areal- og Bygningsmyndigheden:
Vilhelm Lynge Hard, tlf. 36 76 42, vilh@sermersooq.gl
Andreas Mølgaard-Christiansen, tlf. 36 74 49, amch@sermersooq.gl

PDF