Kvalitetsstandarder på Handicap- og Socialpsykiatriområdet 2024

På denne side kan du læse om kommunens Kvalitetsstandarder på Handicap- og Socialpsykiatriområdet. Kvalitetsstandarderne beskriver hvad de enkelte ydelser og tilbud konkret dækker over.

I Kommuneqarfik Sermersooq er der et ønske om, at borgere med handicap sikres lige rettigheder og mulighed for at leve et aktivt, værdigt og selvstændigt liv, hvor de føler sig inkluderet i samfundet. Derfor har kommunen et bredt udvalg af tilbud til borgere med handicap og deres pårørende.

Kommuneqarfik Sermersooq har i marts 2017 vedtaget en Handicappolitik, som udstikker retningen for den udvikling, som kommunen ønsker for sine borgere med handicap. Handicappolitikken gælder fra 2017 til 2027. Udover handicappolitikken er der udarbejdet en handicapsektorplan, som angiver, hvordan de politiske mål fra Handicappolitikken bliver indfriet.

For kvalitetsstandarderne gælder det, at der er mulighed for brugerinddragelse. Borgeren vil kunne medbestemme tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Afdelingen for Handicap og Socialpsykiatri støtter den enkelte borger i at bruge retten til indflydelse og med at opnå størst mulig selvbestemmelse i alle sammenhænge, der har betydning for vedkommendes livsudfoldelse. Det gøres ved at:

  • Tilrettelægge kommunens ydelser og tilbud således, at de giver borgern de bedst mulige betingelser for at få indflydelse
  • Borgeren, som en del af kerneydelsen, kan få støtte og hjælp til at få indflydelse og til at gøre sin indflydelse gældende.

Det vigtigste er den enkelte borgers egen udøvelse af indflydelse, men for nogle kan pårørende og andre nøglepersoner også hjælpe borgeren med at få indflydelse på relevant måde.

Kvalitetsstandarderne beskriver hvad de enkelte ydelser og tilbud konkret dækker over.

Botilbud

Aktivitets- og samværstilbud

Personlig støtte

Økonomiske støtte til pårørende

Hjælpemidler og boligændringer

Træning

Kørselsordning

Aflastningstilbud

Formål
Kvalitetsstandarderne informerer om de indsatser, som kommunen tilbyder inden for ovenstående områder, herunder evt. hvilke kriterier, der skal være til stede, for at en borger kan visiteres til en ydelse. Kvalitetsstandarderne er med til at sikre, at borgerne får tildelt ydelser efter de samme kriterier uanset, hvor de bor i Kommuneqarfik Sermersooq.

En kvalitetsstandard indeholder primært:

  • Lovgrundlag
  • Formål
  • Målgruppe
  • Ydelsesbeskrivelse
  • Visitationskriterier
  • Kompetencekrav
  • Klagevejledning

Formålet med kvalitetsstandarderne er at give både medarbejdere og borgere en tydelig og klar beskrivelse af de ydelser, der skal leveres.

Anvendelsen af kvalitetsstandarder har desuden følgende fordele:

  • Kvalitetsstandarder gør det gennemsigtigt for den enkelte borger, hvad denne har ret til, når der er behov for hjælp.
  • Kvalitetsstandarder er et arbejdsredskab for visitatorerne, som bestiller og personalet, som udfører plejen, idet standarderne giver en detaljeret beskrivelse af krav til tildeling samt indhold af ydelsen.
  • Kvalitetsstandarder er et politisk værktøj, hvor serviceniveauet fastsættes politisk i henhold til gældende lovgivning og ønsket politisk prioritering

Kompetencekrav
Leverandørerne af ydelserne skal planlægge og udføre den bevilligede hjælp og støtte under hensyn til den enkelte borger, visitationens afgørelse og det serviceniveau, der er beskrevet i kvalitetsstandarderne.

Leverandøren skal sikre, at de medarbejdere der løser pleje- og støtteopgaver, i nødvendigt omfang har den rette social- og sundhedsfaglige eller pædagogiske uddannelse. Det fremgår af kvalitetsstandarderne, hvilke kompetencekrav der er gældende for en given ydelse.

Det er samspillet mellem opgavens karakter og borgerens helhedssituation, der skal ligge til grund for vurderingen af kompleksiteten i en given opgave. Det er forholdet mellem borgerens situation, opgavens kompleksitet og den enkelte medarbejders kompetencer, der afgør, hvem der skal løse opgaven. Det er derfor den relevante leder hos den enkelte leverandør, der foretager et fagligt skøn og i samarbejde med medarbejderne, afgør hvem der løser en given opgave.

Selvom der er fokus på, at alle borgere skal modtage ydelser efter de samme kriterier, uafhængigt af hvor de bor i kommunen, er der visse forskelle i de forskellige byer og distrikter, særligt på grund af udfordringer med rekruttering af uddannet personale. Ved ansættelse af ufaglært personale, vil der dog blive gjort en ekstra indsats i forbindelse med oplæring og indføring i kvalitetsstandarderne, for bedst muligt at kunne leve op til kravene.

Kvalitetsopfølgning
Først og fremmest er det kommunens opgave at sikre kvalitet i den service, som ydes til kommunens borgere. Samlet set forudsætter denne målsætning, at der fokuseres på kvalitet på flere områder:

  • Kvalitet i service og ydelser
  • Kvalitet i ledelse
  • Kvalitet i forvaltning og arbejdsgange
  • Kvalitet i arbejdsmiljø

Et af de vigtigste redskaber til at sikre kvalitet er kvalitetsstandarder. Kvalitetsstandarderne skal sikre, at det fastsatte serviceniveau holdes, samt at ydelserne dækker borgernes individuelle behov. Der foretages en årlig gennemgang og revidering af alle kvalitetsstandarder, som bliver politisk behandlet og godkendt i forlængelse af budgetvedtagelsen. 

Der føres overordnet ledelseskontrol med, at de kommunale ydelser lever op til gældende lovgivning, og at forvaltningen leverer det den skal i forhold til resultat- og servicemål samt politiske målsætninger.

Visitation
For størstedelen af de ydelser, der fremgår af kvalitetsstandarderne, gælder det, at borgeren skal visiteres til ydelsen for at modtage den. I samarbejde med borgeren og f.eks. plejepersonale eller pårørende vurderer visitatoren borgerens behov for hjælp.

Samarbejdet mellem borger, sagsbehandler, visitator/terapeut og plejepersonale skal bygge på respekt, loyalitet og tillid til, at beslutninger og handlinger sker ud fra et ønske om at finde de bedste løsninger. Samspillet skal tage udgangspunkt i en ligeværdig dialog med borgeren, som sikrer at borgerens selvbestemmelse i form af synspunkter, normer og livsstil i videst muligt omfang tilgodeses. 

Sagsbehandlingsfrister
Kommunen skal jf. handicaplovgivningen fastsætte regler for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning om støtte til afgørelsen skal være truffet.

Sagsbehandlingsfristen for ansøgninger om støtte jf. Inatsisartutlov nr. 13 af 12. juni 2019 om støtte til personer med handicap er i 2024 4 måneder.

Hvis der ikke kan træffes afgørelse indenfor dette tidsrum, så skal borgeren have skriftlig besked om, hvornår der kan forventes en afgørelse, samt en forklaring på hvorfor fristen i dette tilfælde ikke kan overholdes.

Klagevejledning
Hvis borgeren ikke er enig i en afgørelse, har borgeren ofte mulighed for at klage. Klagevejledningen fremgår ved hver enkelt ydelse.