På denne side kan du finde information om Kvalitetsstandarder på Arbejdsmarkedsområdet 2024 – Herunder Uddannelses- og beskæftigelsesforløb, kompetencekrav, kvalitetsopfølgning, visitation samt sagsbehandlingsfrister.
Under arbejdsmarkedsområdet ligger opgaver, der vedrører ledighed, beskæftigelsesfremmende indsatser, revalidering, job- og uddannelsesvejledning samt opkvalificeringstilbud.
For modtagere af jobsøgningsydelse gælder, at en handlingsplan skal være tilrettelagt i samarbejde med Majoriaq inden 4 uger efter henvendelsesdatoen.
Kvalitetsstandarderne beskriver, hvad de enkelte ydelser og tilbud konkret dækker over.
Uddannelses- og beskæftigelsesforløb
Mobilitetsfremmende ydelser
Formål
Kvalitetsstandarderne informerer om de indsatser, som kommunen tilbyder inden for ovenstående områder, herunder evt. hvilke kriterier, der skal være til stede, for at en borger kan visiteres til en ydelse. Kvalitetsstandarderne er med til at sikre, at borgerne får tildelt ydelser efter de samme kriterier uanset, hvor de bor i Kommuneqarfik Sermersooq.
En kvalitetsstandard indeholder primært:
- Lovgrundlag
- Formål
- Målgruppe
- Ydelsesbeskrivelse
- Visitationskriterier
- Kompetencekrav
- Klagevejledning
Formålet med kvalitetsstandarderne er at give både medarbejdere og borgere en tydelig og klar beskrivelse af de ydelser, der skal leveres.
Anvendelsen af kvalitetsstandarder har desuden følgende fordele:
- Kvalitetsstandarder gør det gennemsigtigt for den enkelte borger, hvad denne har ret til, når der er behov for hjælp.
- Kvalitetsstandarder er et arbejdsredskab for visitatorerne, som bestiller og personalet, som udfører plejen, idet standarderne giver en detaljeret beskrivelse af krav til tildeling samt indhold af ydelsen.
- Kvalitetsstandarder er et politisk værktøj, hvor serviceniveauet fastsættes politisk i henhold til gældende lovgivning og ønsket politisk prioritering
Kompetencekrav
Leverandørerne af ydelserne skal planlægge og udføre den bevilligede hjælp og støtte under hensyn til den enkelte borger, visitationens afgørelse og det serviceniveau, der er beskrevet i kvalitetsstandarderne.
Leverandøren skal sikre, at de medarbejdere der løser pleje- og støtteopgaver, i nødvendigt omfang har den rette social- og sundhedsfaglige eller pædagogiske uddannelse. Det fremgår af kvalitetsstandarderne, hvilke kompetencekrav der er gældende for en given ydelse.
Det er samspillet mellem opgavens karakter og borgerens helhedssituation, der skal ligge til grund for vurderingen af kompleksiteten i en given opgave. Det er forholdet mellem borgerens situation, opgavens kompleksitet og den enkelte medarbejders kompetencer, der afgør, hvem der skal løse opgaven. Det er derfor den relevante leder hos den enkelte leverandør, der foretager et fagligt skøn og i samarbejde med medarbejderne, afgør hvem der løser en given opgave.
Selvom der er fokus på, at alle borgere skal modtage ydelser efter de samme kriterier, uafhængigt af hvor de bor i kommunen, er der visse forskelle i de forskellige byer og distrikter, særligt på grund af udfordringer med rekruttering af uddannet personale. Ved ansættelse af ufaglært personale, vil der dog blive gjort en ekstra indsats i forbindelse med oplæring og indføring i kvalitetsstandarderne, for bedst muligt at kunne leve op til kravene.
Kvalitetsopfølgning
Først og fremmest er det kommunens opgave at sikre kvalitet i den service, som ydes til kommunens borgere. Samlet set forudsætter denne målsætning, at der fokuseres på kvalitet på flere områder:
- Kvalitet i service og ydelser
- Kvalitet i ledelse
- Kvalitet i forvaltning og arbejdsgange
- Kvalitet i arbejdsmiljø
Et af de vigtigste redskaber til at sikre kvalitet er kvalitetsstandarder. Kvalitetsstandarderne skal sikre, at det fastsatte serviceniveau holdes, samt at ydelserne dækker borgernes individuelle behov. Der foretages en årlig gennemgang og revidering af alle kvalitetsstandarder, som bliver politisk behandlet og godkendt i forlængelse af budgetvedtagelsen.
Der føres overordnet ledelseskontrol med, at de kommunale ydelser lever op til gældende lovgivning, og at forvaltningen leverer det den skal i forhold til resultat- og servicemål samt politiske målsætninger.
Visitation
For størstedelen af de ydelser, der fremgår af kvalitetsstandarderne, gælder det, at borgeren skal visiteres til ydelsen for at modtage den. I samarbejde med borgeren og f.eks. plejepersonale eller pårørende vurderer visitatoren borgerens behov for hjælp.
Samarbejdet mellem borger, sagsbehandler, visitator/terapeut og plejepersonale skal bygge på respekt, loyalitet og tillid til, at beslutninger og handlinger sker ud fra et ønske om at finde de bedste løsninger. Samspillet skal tage udgangspunkt i en ligeværdig dialog med borgeren, som sikrer at borgerens selvbestemmelse i form af synspunkter, normer og livsstil i videst muligt omfang tilgodeses.
Sagsbehandlingsfrister
Kommunen skal jf. handicaplovgivningen fastsætte regler for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning om støtte til afgørelsen skal være truffet.
Sagsbehandlingsfristen for ansøgninger om støtte jf. Inatsisartutlov nr. 13 af 12. juni 2019 om støtte til personer med handicap er i 2024 4 måneder.
Hvis der ikke kan træffes afgørelse indenfor dette tidsrum, så skal borgeren have skriftlig besked om, hvornår der kan forventes en afgørelse, samt en forklaring på hvorfor fristen i dette tilfælde ikke kan overholdes.
Klagevejledning
Hvis borgeren ikke er enig i en afgørelse, har borgeren ofte mulighed for at klage. Klagevejledningen fremgår ved hver enkelt ydelse.