Rolle

Din rolle kræver, at du brænder for, at din organisations og lokalsamfundets samlede indsats lykkes. Det vil sige, at du både skal have blik for de ansatte i organisationen, men også for samarbejdet med borgere, frivillige organisationer og andre samarbejdspartnere. Du kan understøtte direktøren i at bygge bro mellem den politiske ledelse og den faglige organisation. Du skal sparre systematisk med direktør, andre fagchefer og afdelingsledere om, hvordan ressourcerne bruges bedst, så alle fagområder når deres mål. Du er drevet af at styrke kommunen som lovbundet organisation, der skaber resultater. Du er del af kommunens chefgruppe og har derigennem et tværgående ansvar.

Du er ansvarlig for at:
  • Din organisation når de ønskede politiske resultater
  • Den politiske ledelse har et stærkt grundlag for at træffe beslutninger på dit chefområde

Fagchefprofil

Kompetence:

Begå sig i en politisk styret organisation

Hvad fagchefen skal kunne og gøre

  • Du ved, hvordan det politiske system fungerer, herunder hvad der skal til politisk beslutning, og hvad der kan besluttes i forvaltningen
  • Du oversætter politiske udmeldinger til fagsprog og omvendt
  • Du har indsigt i politiske beslutninger og retningsgivende dokumenter på dit ansvarsområde, og du sikrer, at afdelingslederne følger disse
  • Du handler rettidigt og informerer de rette i forbindelse med pressesager og forhandlinger med eksterne interessenter
  • Du indfrier politisk vedtagne mål og Direktionens forventninger til dit ansvarsområde

Kompetence:

Skabe ledelsesrum

Hvad fagchefen skal kunne og gøre

  • Du har blik for din egen rolle og kan begå dig i et samarbejde, som går både opad, nedad og til siden i organisationen
  • Du støtter dine afdelingsledere, og du formår at uddelegere ansvar og beslutningskompetence til dem
  • Du er tydelig i dine krav, og du sætter retning og rammer for afdelingslederne. Du viser tillid ved at give frihed under ansvar
  • Du giver plads til dialog og respekterer, at der er flere veje til målet
  • Du yder sparring og giver feedback i forhold til ledelsesopgaver, så de bliver løst med tilstrækkelig kvalitet

Kompetence:

Faglig ledelse

Hvad fagchefen skal kunne og gøre

  • Du formår at lede gennem dine afdelingsledere og er en kvalificeret faglig sparringspartner for dem
  • Du sikrer, at fagligheden er høj samt at lovgivningen overholdes
  • Du sikrer, at afdelingslederne både har tilstrækkelig fagfaglig- og ledelsesfaglig kompetence
  • Du giver feedback på afdelingsledernes ledelsesfaglighed og understøtter deres udvikling
  • Du sætter faglig retning og inddrager dine afdelingsledere i centrale faglige beslutninger

Kompetence:

Tværgående ledelse

Hvad fagchefen skal kunne og gøre

  • Du evner at se det samlede billede og bistår afdelingslederne i at finde løsninger, som tilgodeser hele forvaltningens og borgernes behov
  • Du koordinerer og sikrer, at din afdeling/område handler rettidigt i tværgående projekter
  • Du er rollemodel for tværfagligt samarbejde så det smitter af på afdelingslederniveau
  • Du har overblik over mål og ansvarsfordeling i projekter og processer, der går på tværs af enheder
  • Du har en god og åben dialog med andre fagchefer og viderebringer relevante budskaber

Kompetence:

Strategisk ledelse

Hvad fagchefen skal kunne og gøre

  • Du gør den overordnede strategi ’levende’ for den enkelte afdeling. Du inddrager dine afdelinger for at skabe ansvarlighed og ejerskab
  • Du evner at udarbejde og sikre implementering af strategier med borgeren i fokus indenfor din forvaltning og dit fagområde
  • Du sikrer medinddragelse af afdelingslederne i strategiarbejdet på dit område
  • Du gør løbende status og formidler til direktionsniveauet hvilke processer og projekter, der pågår samt graden af opnåelse

Kompetence:

Kommunikative kompetencer

Hvad fagchefen skal kunne og gøre

  • Du kommunikerer vision, mål og opgaver på en måde, der er forståelig og klar for dine afdelingsledere og øvrige medarbejdere
  • Du sikrer rettidig og hyppig kommunikation med afdelingsledere, der har arbejdssted i andre byer
  • Du kommunikerer forståeligt og differentieret til borgere, ansatte og samarbejdspartnere
  • Du formår at kommunikere udfordringer og muligheder opad i organisationens hierarki
  • Du kommunikerer klart og tydeligt dine forventninger til afdelingslederne, og du lytter til deres bidrag

Kompetence:

Rollemodel

Hvad fagchefen skal kunne og gøre

  • Du er konstruktiv og anser ’fejl’ som en mulighed for læring
  • Du er professionel, stabil og i balance
  • Du gør som du siger og holder, hvad du lover
  • Du er bevidst om rolle og adfærd, også efter arbejdstid
  • Du udlever organisationsværdierne, respekt, ansvar og udvikling i praksis, også når du er under pres
Er indholdet på denne side forældet?
Har du rettelser til denne side?