Handicappolitik

Kommuneqarfik Sermersooq – et godt sted at bo og leve

Kommuneqarfik Sermersooq skal være et godt sted at leve for alle borgere i kommunens byer og bygder – også for borgere med handicap. Det har været et ønske for kommunalbestyrelsen, at indsatsen på handicapområdet skulle styrkes ligesom der også skulle mere fokus på respekten for forskellighed samt accepten af, at det at have et handicap er del af den menneskelige mangfoldighed.

Kommunen har derfor udviklet en langsigtet handicappolitik for årene 2017 til 2027, hvori retningen for kommunens indsats på handicapområdet udstikkes. Målet er, at handicappolitikken skal flettes ind i hverdagslivet i respekt for de forskelligheder i livsvilkår, kultur, tradition og fysiske forhold, som vores kommune byder på.

Kommunens borgere er blevet mere bevidste om egne behov og muligheder, og borgerne ønsker i dag en højere grad af indflydelse på egen tilværelse. Det mærkes ligeledes på handicapområdet og afspejler sig i borgenes forventninger til kommunen.

Handicappolitikken er vigtig for mange. Først og fremmest for borgere med handicap, men også for familie og venner samt det personale, der arbejder inden for handicapområdet. Kommuneqarfik Sermersooq ønsker, at borgere med handicap sikres lige rettigheder og har muligheden for at leve et aktivt, værdigt og selvstændigt liv, hvor de føler sig inkluderet i samfundet. Derfor har vi i kommunen allerede i dag et bredt udvalg af tilbud til borgere med handicap samt til pårørende til handicappede.

Handicappolitikkens målgruppe er alle borgere med handicap i kommunen. Det vil sige alle børn, unge og voksne, der lever med forskellige funktionsnedsættelser og behov, der gør, at borgerne i et eller andet omfang har brug for kommunal støtte. Det er målet, at denne støtte fra kommunal side af skal være alsidig, fleksibel og udføres med respekt for den enkeltes ønsker og behov.

Det er vigtigt for mange borgere med handicap at være tæt på familie og netværk. Ligesom det er vigtigt at bo i omgivelser, hvor kultur, sprog, traditioner og natur er kendt. Kommunen har derfor det udgangspunkt, at borgere med handicap kan blive i eget hjem, hvis dette ønskes. Alternativt at der tilbydes egnede botilbud så tæt på eget netværk som muligt. Det gælder også for borgere med handicap, der er i dag, har et botilbud i Danmark eller i en anden kommune i Grønland.

Borgeren i centrum

Det er afgørende for den enkeltes livskvalitet at blive mødt med respekt og forståelse. Derfor har vi som kommune fokus på værdier som samarbejde, involvering samt inddragelse af borgerens ressourcer, fordi vi søger, at borgeren selv føler ejerskab i forhold til indsatsen fra kommunen. Vi ønsker at holde fast i en høj service og kompetente løsninger, hvor fokus ligger på en helhedsorienteret tilgang til den enkelte borgers samlede livssituation, så mennesket kommer før hans eller hendes handicap — udgangspunktet for indsatsen skal være den enkelte borgers ønsker, behov og muligheder.

Derfor skal sagsbehandlingen være et smidigt og velkoordineret forløb, der sikrer den enkelte borger en oplevelse af helhed og sammenhæng. De enkelte tiltag i indsatsen skal ydes på baggrund af velunderbygget viden, de bedst egnede metoder samt et tæt samarbejde med borgeren og dennes pårørende.

Sagsbehandlingen skal tilrettelægges, så borgeren har mulighed for at være med til at tage beslutninger og finde løsninger, som giver ham eller hende en meningsfuld og aktiv deltagelse i samfundslivet. Det skal derved sikres, at borgere med handicap bliver hørt, set, forstået og får muligheden for at bidrage til løsninger, der fremmer ejerskabet for indsatsen samt kvaliteten i tilbuddene.

Selvom en borger har et handicap, skal han eller hun ikke fratages ansvaret for sit eget liv. Det er vigtigt, at borgere med handicap har indflydelse på behandlingen af egen sag. Borgeren skal være i centrum hele vejen og sikres et godt borgerforløb.

Det gode borgerforløb

Det er kommunens opgave at sikre kvalitet og effektivitet i den service, der ydes til borgerne. For at opnå dette er det vigtigt, at koordineringen og ledelsen af kommunens indsats sker gennem samarbejde på tværs af relevante forvaltninger. Det er ligeledes vigtigt med en stærk ledelse i forvaltningen og underliggende institutioner, men kvalitet i ledelsen gør det ikke alene. Derfor har vi i Kommuneqarfik Sermersooq stor fokus på, at vores medarbejdere har de nødvendige kompetencer til at løfte deres opgaver. I takt med at kommunens tilbud på handicapområdet bliver mere alsidige og mere fagligt krævende, opkvalificerer vi løbende medarbejderne.

Det er vigtigt, at vi en gang imellem stopper op og ser på, om vi som kommune kan forbedre den måde vi organiserer og gennemfører vores forløb med borgeren. Det gode borgerforløb med borgeren i centrum handler om respekt, tværfaglighed, sammenhæng og kvalitet samt et tæt samarbejde med den enkelte borger. Dette sikrer vi bedst ved hele tiden at være i tæt dialog med de handicappede, deres pårørende, relevante handicaporganisationer samt borgere med interesse for området.

Borgerinddragelse

For at sikre, at vi som politikere forstår de udfordringer, som borgere med handicap lever med, er det vigtigt, at vi inddrager borgerne, så vi i fællesskab skaber gode rammer og muligheder for alle og derigennem sikrer både inklusion i samfundet og den enkeltes livskvalitet.

Førhen lyttede I bare til os, mens vi nu oplever, at I også hører efter, hvad vi siger.

Borgerinddragelse og dialog har været afgørende i udviklingen af Kommuneqarfik Sermersooqs handicappolitik. Politikken er derfor udarbejdet på baggrund af borgermøder samt dialog med borgere med handicap, pårørende, Handicaprådet, handicaporganisationer, medarbejdere, interesseorganisationer og andre som har interesse for området.

Alle har bidraget med løsningsforslag samt peget på områder, der efter deres mening kræver opmærksomhed.

En ressourcefuld kommune

Kommuneqarfik Sermersooq er en arealmæssig stor kommune, hvor livsbetingelserne, befolkningstætheden og infrastrukturen er meget varierende. Derfor kræver det ofte en målrettet indsats at nå ud til alle vores byer og bygder, ligesom det er forskelligt, hvad vi som kommunen kan tilbyde af ydelser i forskellige byer og bygder.

Det er vores målsætning, at borgerne i både byer og bygder oplever, at kommunen arbejder for at sikre, at alle borgere med handicap får et meningsfuldt, aktivt og værdigt liv — og her kan vi alle som medborgere spille en aktiv rolle i dagligdagen ved at bidrage med løsninger gennem frivillighed og respekt for vores medborgere med handicap.

Bygdebestyrelserne kan som forvaltningens forlængede arm – gennem dialog med bygdebeboere og frivillige kræfter – ligeledes bidrage med løsninger, der kan fungere lokalt for borgere med handicap.

Handicaprådet

Det er Kommuneqarfik Sermersooqs målsætning, at handicaporganisationerne har indflydelse på kommunens arbejde, og at dette sker gennem dialog. Kommunen har derfor nedsat et Handicapråd, hvis medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen. Der er for nuværende fem medlemmer i Handicaprådet, og de fem repræsenterer forskellige grupper af borgere med handicap og vælges så alle fire byer har en repræsentant.

Handicaprådet er en central aktør og et vigtigt bindeled mellem borgere med handicap, pårørende, interesseorganisationer, relevante kommunale forvaltninger og kommunalbestyrelsen.

Handicaprådet arbejder med generelle spørgsmål om ligebehandling af borgere med handicap og deres hverdag. Handicaprådet skal rådgive kommunalbestyrelsen og oplyse og informere borgerne i forhold til tiltag af betydning for borgere med handicap og deres muligheder.

Handicaprådet skal endvidere medvirke til at skabe debat om emner, der vedrører kommunens borgere med handicap. Handicaprådet har hørings- og udtaleret og er rådgivende i forhold til kommunalbestyrelsen i alle handicaprelevante spørgsmål.

Vision

Kommuneqarfik Sermersooq skal være et godt sted at leve for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles fundament, hvorpå vi skaber og udvikler rammer og vilkår for, at borgere med handicap kan få et trygt og sammenhængende liv med mange muligheder.

Værdier og principper

Kommuneqarfik Sermersooq ønsker, at borgere med handicap er aktive medborgere, hvor hverdagens barrierer og forhindringer i højere grad bliver omsat til øget inklusion i samfundslivet med muligheder og respekt for forskellighed.

Kommunens handicappolitik baserer sig på ‘FN’s Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede’ samt på ‘FN’s Handicapkonvention’.

”Betegnelsen Handicap betyder tab eller begrænsninger af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Den beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser.”

Handicappolitikken handler om kompenserende indsatser og om at indrette omgivelserne, så borgere med funktionsnedsættelser kan deltage aktivt i samfundslivet.

FN’s handicapkonvention er med til at sikre, at personer med handicap fuldt ud kan nyde samme menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som andre.

Konventionen indeholder nogle generelle principper, som blandt andet omfatter:

  • Frihed til at træffe egne valg og være uafhængig af andre personer.
  • Ikke-diskrimination.
  • Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet.
  • Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed.

Grønland er omfattet af FN’s Handicapkonvention og lovgrundlaget for handicappolitikken er: Landstings forordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap, som senest er ændret ved Inatsisartutforordning nr. 10 af 31. maj 2010 om ændring af landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap.

Kommuneqarfik Sermersooq har valgt at arbejde med yderligere fem grundlæggende principper for handicappolitikken:

  • Kompensationsprincippet, hvor samfundet giver hjælpeforanstaltninger til borgere med funktionsnedsættelse for at begrænse følgerne af den nedsatte funktion.
  • Solidaritetsprincippet, der betyder, at handicapkompenserende ydelser og støtteforanstaltninger finansieres over skatten og derfor som udgangspunkt er gratis og uafhængig af formue og indtægt.
  • Sektoransvarlighed, der indebærer, at enhver organisation, myndighed eller virksomhed, som er ansvarlig for at levere tjenester eller service til borgerne i almindelighed, er forpligtede til at sørge for, at disse tjenester og denne service er tilgængelig for mennesker med funktionsnedsættelse.
  • Ligebehandlingsprincippet, der sikrer alle lige muligheder for at nyttiggøre sig og udvikle sine færdigheder i overensstemmelse med egne evner.
  • Inklusionsprincippet, der betyder, at mennesker med funktionsnedsættelser sikres muligheder for deltagelse i alle samfundslivets områder i videst muligt omfang.

Landstingsforordningen udstikker rammerne for personer med vidtgående handicap og de hjælpeforanstaltninger (kompensationsprincippet og solidaritetsprincippet), som der er mulighed for. Det påhviler kommunalbestyrelsen at afgøre, på baggrund af lægefaglige oplysninger samt øvrig dokumentation for varig nedsat funktionsevne, hvorvidt en persons tilstand er omfattet af begrebet vidtgående handicap.

Endvidere har det været vigtigt at styrke samarbejdet mellem relevante forvaltninger i kommunen, således at hver enkelt forvaltning inddrages og påtager sig et ansvar for at fremme mulighederne for, at borgere med funktionsnedsættelse kan deltage i alle samfundslivets områder på lige fod med andre borgere.

Det er en politisk målsætning, at kommunens handicapsektor skal udvikles i tæt samarbejde med borgerne. Dette er nødvendigt, hvis man vil fremme, at borgere med handicaps kan deltagele i sociale fællesskaber, uddannelsesmæssige fællesskaber samt arbejdsmæssige fællesskaber – både som barn, ung og voksen. Det kræver, at borgeren er i centrum. Udgangspunktet er derfor, at det er borgerens egne beslutninger, mål, værdier og ønsker, der er omdrejningspunktet i arbejdet med at støtte borgeren til et meningsfuldt liv formet af gode valgmuligheder og inklusion. Borgeren skal opleve, at der er sammenhæng mellem de ydelser, som kommunen på tværs af sektorer og faggrænser kan tilbyde. Ligesom borgeren skal mærke, at han eller hun har indflydelse på og medansvar for eget hverdagsliv.

Fokusområder

I handicappolitikken sætter vi fokus på at sikre aktivitet og deltagelse gennem ligebehandling samt gennem det at mobilisere ressourcerne hos den enkelte borger. Det føres ud i livet ved, at der sættes nogle mål indenfor en række områder, der skal medvirke til udviklingsmuligheder og livskvalitet for den enkelte borger med handicap.

Handicappolitikkens fokus er rettet mod de områder, der repræsenterer de fællesskaber og løsninger, der skaber rammerne for et helt og sammenhængende liv — som ligeværdig og aktiv medborger.

Identificerende fokusområder:

  1. Rehabilitering – en vej frem
  2. Bolig
  3. Tilgængelighed, teknologi, og digital kommunikation
  4. Barn og fra barn til voksen
  5. Uddannelse og beskæftigelse
  6. Fritid

Handicappolitikken for Kommuneqarfik Sermersooq følges op af en sektorplan for handicapområdet.

Sektorplanen skal udstikke de konkrete tiltag og initiativer indenfor de enkelte fokusområder.

Der vil på baggrund af fortsat dialog med handicaporganisationer, Handicaprådet, interesseorganisationer, borgermøder, pårørende og borgere med handicap løbende blive udviklet og afprøvet nye veje for øget inklusion og medansvar for borgere med handicap.

Fokusområder

Rehabilitering – en vej frem

Alle mennesker er specialister i deres eget liv og har forskellige opfattelser af livskvalitet og et meningsfuldt liv. Medindflydelse på eget liv er derfor en afgørende forudsætning for personlig udvikling.

Målet med kommunens rehabiliteringsarbejde er derfor at sikre, at borgerne opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.

Denne indsats, der foregår i tæt samarbejde med borgeren og de pårørende, skal være en tværfaglig og tværsektoriel proces, hvor hver faggruppe bidrager med deres faglighed og kompetencer. Rehabiliteringen tager på den måde udgangspunkt i hele borgerens livssituation, så der er tale om en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.

Det er vigtigt at sikre, at der er tilbud både til fritid, arbejde og uddannelse, efterhånden som den handicappede bliver i stand til at deltage.

Rehabilitering er et stærkt redskab på vejen til det meningsfulde liv, herunder deltagelse i arbejdsmarkedet for de borgere med handicap, der ønsker dette. Rehabilitering handler om at give mennesker med nedsat funktionsevne de samme muligheder, som alle andre har – ikke kun gennem fysisk genoptræning, men også gennem fokus på social deltagelse.

Kommuneqarfik Sermersooq har en målsætning om, at borgere med nedsat funktionsevne samt behov for et rehabiliteringsforløb får mulighed for dette gennem et dag- eller døgntilbud. Dette sker i en afgrænset periode med henblik på at hjælpe borgeren til at leve et selvstændigt liv inkluderet i samfundet.

Bolig

Alle borgere har forskellige boligbehov gennem livet. Behovene udspringer af den enkeltes livssituation. Borgere med funktionsnedsættelse kan have særlige behov, der afspejler den enkelte borgers handicap. Der er derfor brug for et bredt udvalg af boligformer lige fra almindelige boliger med handicapvenlig indretning til botilbud og bofællesskaber med forskellig grad af socialpædagogisk støtte, pleje og omsorg.

Langt de fleste borgere med nedsat funktionsevne bor i en lejebolig. Det er et mål, at boligerne skal være tidssvarende og velindrettede. Boligerne skal yderligere være fleksible, så indretning og funktioner kan tilpasses den enkelte borger. På den måde fremmes muligheden for, at borgere med handicap kan forblive i eget hjem længst muligt.

Botilbuddene skal løbende tilpasses så de af kommunens borgere med handicap, der i dag er bosiddende udenfor kommunen, vil få mulighed for at bo nær familie og eget netværk, hvis de måtte ønske det.

Jeg glæder mig over, at kommunen har etableret boformer, der lever op til FN’s regler om lige muligheder for borgere med handicap.

Botilbud skal overordnet set kunne imødekomme borgernes behov i de forskellige faser af livet lige fra ungdomsliv, voksenliv til alderdom.

Mål:

  • At sikre mennesker med et handicap en bolig, hvor den enkelte vil kunne leve et trygt, værdigt og selvstændigt liv.
  • At styrke samarbejdet mellem kommunale forvaltninger, så der medregnes handicapvenlige løsninger i forbindelse med byplanlægning, nybyggeri og renovering.

Tilgængelighed, teknologi og digital kommunikation

Kommuneqarfik Sermersooq arbejder for, at borgere med handicap sikres deltagelse i samfundslivet. For at dette kan ske, skal borgeren kunne komme ud og hjem og færdes sikkert i det offentlige rum. Kommunen har derfor fokus på bedre transportmuligheder for borgere med handicap, og vi arbejder løbende på at forbedre adgangsforhold til boliger, offentlige bygninger og kontorer, kultur- og fritidsaktiviteter. Ligesom vi også arbejder for at skabe bedre muligheder for at færdes i det offentlige rum for borgere med et handicap.

Kommunen har fokus på anvendelse af velfærdsteknologier, der kan medvirke til, at borgere med handicap får mindre behov for hjælp udefra. Det kan for eksempel være ved at etablere skylle/tørretoilet eller ved at øge trygheden med et nødkald, der går direkte til hjemmehjælpen.

Det er dog ikke kun den fysiske tilgængelighed og velfærdsteknologien, der er vigtig. Kommunen har ligeledes fokus på betydningen af digital information og kommunikation, da det er vigtigt, at borgeren kan komme i kontakt med kommunen. De kommunale hjemmesider, dokumenter og sociale medier skal udformes, så alle borgere kan anvende dem på en måde, der giver dem mulighed for at deltage aktivt i uddannelses-, fritids- og arbejdslivet.

Mål:

  • At kommunen løbende forbedrer tilgængeligheden i det offentlige rum i byer og bygder, hvor det er muligt.
  • At kommunen løbende forbedrer transportmulighederne for handicappede i byer og bygder gennem aftaler med erhvervslivet
  • At kommunen løbende udvikler tilgængeligheden til information og kommunikation som alle borgere kan anvende (døve, blinde, ordblinde med flere).

Barn og fra barn til voksen

Inklusion handler om at sikre, at børn og unge uanset handicap kan deltage i forskellige meningsfulde fællesskaber, hvor den enkeltes behov imødekommes indenfor fælleskabets rammer. Der skal være tilbud, der understøtter eller fremmer den sociale, kognitive og motoriske udvikling på barnets betingelser.

Kommuneqarfik Sermersooqs børnehaver, skoler og fritidstilbud arbejder med inklusion af børn med handicap i allerede eksisterende tilbud for børn og unge.

Ved overgangen fra barn til voksen er det vigtigt, at der tages hånd om den unges fremtid på en betryggende måde, og at der sker en overlevering og vidensdeling forvaltninger og institutioner imellem.

En del unge forlader folkeskolen, uden at have tilstrækkelige resultater til, at de umiddelbart kan forsætte i uddannelsessystemet. Det gælder også for unge uden handicap. Kommunen ønsker, at tilbyde alle unge i aldersklassen 15 til 25 år rådgivning og støtte til at starte forløb, som vil give dem de nødvendige kompetencer til at overgå til et selvstændigt voksenliv.

Mange unge med handicap bor forsat hjemme, når de fylder 18 år. Kommunen ønsker at støtte disse unge i at få et selvstændigt liv igennem rådgivning om uddannelse, arbejdsmarked og bolig.

Vi glæder os til, at der kommer ungdomsklub for borgere med handicap på Kammagiit

Tilbud om rådgivning og støtte skal ske i tæt samarbejde med den unge og dennes pårørende og være tilpasset til den unges livssituation, ressourcer og ønsker.

Mål:

  • At inklusion af børn med handicap i kommunens institutioner og skoler sker, når det giver mening for barnet.
  • At der forsat arbejdes på at give de børn, som kræver specielle tilbud, en meningsfuld og tryg tilværelse med inklusion i fællesskaber og givende læringsmiljøer.
  • At der etableres flere tilbud til unge, der gør det lettere for dem at tage ansvar for eget liv.
  • At arbejdet med at tilbyde uddannelse og opkvalificering gennem brug af digitale løsninger udbygges.

Uddannelse og beskæftigelse

Det er kommunens medansvar at sikre, at børn, unge og voksne med handicap reelt har adgang til uddannelses- og læringsmiljøer på lige fod med andre borgere. Dette er afgørende for, at de senere kan finde en plads på arbejdsmarkedet. Uddannelse og job er derfor vigtige områder for at sikre borgere med handicap inklusion og deltagelse i samfundslivet.

Det at være i beskæftigelse har betydning for menneskers identitet og selvopfattelse. Det styrker følelsen af at være en del af et socialt fællesskab, når man bidrager til fællesskabet og der er brug for ens evner.

Kommunens opstart af OCN er et godt tiltag til vores unge.

Borgere med handicap skal respekteres og anerkendes i deres særlige situation, og fokus skal rettes mod deres kompetencer. Hvis den enkeltes kompetencer skal komme til gavn, er det vigtigt at møde den enkelte åbent og proaktiv for at finde løsninger, der er tilpasset de individuelle behov, som borgeren måtte have for at passe sin uddannelse eller sit job. Kommunen vil aktivt samarbejde med virksomheder, erhvervsdrivende og det omkringliggende samfund for at finde egnede arbejdspladser.

Vi har en superdygtig medarbejder, der er social, hjælpsom og godt inkluderet på arbejdspladsen. Det er en god oplevelse at være sammen med ham

I samråd med erhvervslivet drøftes mulighederne for yderligere at integrere borgere med handicap. Derved kommer der øget fokus på at skabe jobmuligheder, der er tilpasset behov og ønsker hos borgere med handicap.

Mål:

  • I Kommuneqarfik Sermersooq har alle ret til uddannelse og til at komme i betragtning til et arbejde uanset deres handicap.
  • At kommunen forsat arbejder for at sikre børn, unge og voksne med handicap adgang til læring og viden ud fra den enkeltes situation, mulighed og ønsker.

Fritid og kultur

Fælles for alle borgere er, at deltagelse i fritidsaktiviteter indenfor idræt, foreninger og kulturlivet er en vigtig forudsætning for deltagelse i fællesskaber og for at kunne udfolde sig fysisk, psykisk og socialt.

Fritidsaktiviteter dækker over mange forskellige aktiviteter, og det er forskelligt fra borger til borger, hvad der fylder i fritiden og giver mening og værdi.

I Kommuneqarfik Sermersooq har vi et rigt foreningsliv og undervisningstilbud i aftenskoleregi, som vi ønsker, skal være tilgængelig for borgere med handicap. Kulturlivet i Kommuneqarfik Sermersooq omfatter aktiviteter inden for musik, kunst, teater, lokalmuseer med flere og varierer fra sted til sted.

Handicappolitikken skal bidrage til, at borgere med handicap har lige muligheder for at deltage i disse fritids- og kulturaktiviteter.

Mål:

  • At kommunen løbende arbejder for, at der er fritids- og kulturtilbud tilegnet borgere med handicap.
  • At kommunen løbende arbejder på at forbedre borgere med handicaps muligheder for at deltage i et rigt og alsidigt foreningsliv i samspil med andre.
  • At kommunen løbende arbejder for, at kulturlivet i byer og bygder gøres tilgængeligt for borgere med handicap.

Samarbejde med handicaporganisationer

I Kommuneqarfik Sermersooq arbejder vi for at sikre de bedst mulige forhold for vores borgere med handicap. Dette gør vi blandt andet ved at have et godt samarbejde med handicaporganisationerne.

Dette samarbejde ønsker kommunen at styrke yderligere med den nye handicappolitik. Samarbejdet med handicaporganisationerne skal fortsat være med til at sikre, at Kommuneqarfik Sermersooq anvender handicaporganisationernes viden, oplevelser og vurderinger til at udvikle handicapområdet bedst muligt.

I forbindelse med udarbejdelsen af handicappolitikken har handicaporganisationerne været inviteret til dialogmøder for at kunne identificere aktuelle udfordringer på handicapområdet. Kommunen agter at fortsætte det tætte samarbejder med de frivillige interesseorganisationer i den løbende udvikling af handicapområdet.

Et velfungerende samarbejde og en tæt dialog med borgere med handicap og deres pårørende er nemlig med til at sikre en helheds¬orienteret indsats på handicapområdet i Kommuneqarfik Sermersooq.

Mål:

  • Fortsat inddragelse af NGO’er og handicaporganisationer i udviklingen af kommunernes overordnede politikker eller indsatser på handicapområdet
  • Regelmæssige dialogmøder og erfaringsudveksling med NGO’er og handicaporganisationer

Download handicappolitikken her.