Pulje til Erhvervsduelighedsbevis

I 2019 vedtog kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq en pulje til forbedring af turismens vilkår. I 2021 afsættes 300.000 kr. til puljen til erhvervsduelighedsbevis.

Puljen dækker udgifter til erhversduelighedsbevis op til 25.000 kroner og kan søges af virksomheder med virke som turistbådoperatør. Læs mere herunder.

Hvad kan du søge om?

  • Der kan søges støtte på op til kr. 25.000 pr. kursist til at dække kursusgebyr for erhvervsduelighedsbevis. Såfremt erhvervsduelighedsbeviset koster under kr. 25.000 udbetales kursusgebyret.
  • Der kan ikke søges støtte til allerede afsluttede kurser.
  • Kurset skal afholdes i samme kalenderår som ansøgningsåret.

Hvem kan søge?

  • Virksomheder med virke som turistbådoperatør kan ansøge puljen.
  • Virksomheder skal være registreret i CVR med adresse i Kommuneqarfik Sermersooq. P-enheder medtages ikke.

Hvordan søger jeg?

  • Ansøgning sendes til inpi@sermersooq.gl
  • Du kan kun søges om 1 kursist pr. ansøgning.
  • En virksomhed kan sende flere ansøgninger.
  • Der er ingen ansøgningsformular.
  • Ansøgningen skal indeholde følgende 5 punkter:
    • Virksomhedsoplysninger inklusive CVR-nummer, adresse og kontonummer til udbetaling af støtte.
    • Navn på kursisten, der søges støtte til.
    • Dokumentation for kursustilmelding inklusive dato for kurset.
    • Dokumentation for ansættelsesforhold.
    • Det ansøgte beløb.

Hvornår kan du søge?

  • Ansøgninger sendes løbende.
  • Ansøgninger behandles løbende.
  • Ansøgning skal sendes inden påbegyndelse af kurset.

Hvordan tildeles støtten?

  • Bevillingerne tildeles efter først-til-mølle-princippet.
  • Hvis én ansøger har fået forhåndsgodkendt halvdelen af puljen i et givent år, kan Sermersooq Business beslutte at prioritere andre ansøgere, fortsat efter først-til-mølle-princippet, for at puljen gør gavn bredt blandt kommunens bådoperatører.
  • Sermersooq Business forbeholder sig retten til at afvise ansøgninger med væsentlige mangler. I dette tilfælde kan man sende en ny ansøgning.

Hvordan udbetales støtten?

  • Du ansøger til inpi@sermersooq.gl
  • Sermersooq Business forhåndsgodkender din ansøgning og tildeler dig et ansøgningsnummer. Sermersooq Business kan forhåndsgodkende din ansøgning med bemærkning om, at alle midler er tildelt andetsteds, og at din ansøgning er nummer X i køen til at opnå støtte, jf. 6.5.
  • Efter kursets gennemførelse sender du kursusbevis og ansættelsesdokumentation til inpi@sermersooq.gl. Du angiver ansøgningsnummer.
  • Sermersooq Business udbetaler støtten til det oplyste kontonummer.
  • Støtten bortfalder, såfremt kursisten ikke gennemfører kurset eller ikke har ansættelse. I så fald går støtten videre til næste ansøger jf. 6.2. 

Andre bemærkninger

  • Såfremt hele kursusgebyret dækkes af andre ansøgte midler, kan der ikke tildeles støtte fra denne pulje. Såfremt dele af kursusgebyret dækkes af andre midler, kan der ske et forholdsvist nedslag i den tildelte støtte, så den samlede støtte ikke overstiger det samlede kursusgebyr.
  • Du kan ofte ansøge AMA-midler til dækning af omkostninger til rejse og ophold.

Du kan læse hele vejledningen her.