Den nye skole og daginstitution i Nuuk

Nær indskolingen bygges også en ny integreret daginstitution, som led i at imødekomme efterspørgslen på daginstitutionspladser i Nuuk.

• Anlæggelsen af skolen og daginstitutionen startede i foråret 2020.
• Skolen og daginstitutionen bliver opført af den islandske entreprenørvirksomhed Ístak, i samarbejde med deres rådgivere arkitektfirmaet KHR Architecture og ingeniørfirmaet Verkis.
• Skolen vil have et brutto areal på 16.500 m2 og vil til at starte med blive taget i brug som en 4 spors skole.
• Skolen vil på sigt have plads til 1.200 elever fordelt på 5 spor.
• Skolen har integreret skolepasningsordning (AKO) samt specialafdeling. Daginstitutionen vil have et brutto areal på 1.285 m2. Daginstitutionen vil huse 96 børn fordelt på 6 stuer.

Skolen adskiller sig fra andre skoler ved, at dele af skolen åbnes op mod lokalmiljøet, hvor der lægges op til at skolens faciliteter med bl.a. multihal, auditorium, café, dansesal m.m. kan anvendes af foreninger samt til kulturelle arrangementer og events. Arkitekturen for Nuuks nye skole skal dermed ikke bare skabe optimale rammer for læring, men også gøre skolen til et samlingssted for byens borgere.

Samfundet efterspørger i stigende grad unge mennesker, der kan være kreative, kan samarbejde, tænke kritisk og tværfagligt. Det er kompetencer, som skolen søger at give videre til eleverne. Der er derfor stort fokus på, at skolen skal indrettes med læringsmiljøer, der bidrager og motiverer til at øge fagligheden, men også giver mulighed for at understøtte en anden slags læring end den man traditionelt har set.

Vi skal have rammer, som giver eleverne de bedste muligheder for læring, ved at undervisningen foregår i tidssvarende lokaler, der er tilpasset elevernes behov.

Målsætningen er, at skabe et undervisningsmiljø; ”hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov og giver eleven lyst til at lære”

Med nye læringsmiljøer lægges der op til, at læreren sætter rammen og skaber forudsætningerne for læringen, men det er eleverne der skal arbejde og være aktive, opsøgende og lærende i processen. Derfor skal der skabes rammer for læring, der tilgodeser eleverne som aktive og deltagende i læringsprocessen.

I de nye bygninger er der en enestående mulighed for at skabe fysiske rammer, der giver mulighed for læring, andre steder end i klasselokalet og danne grundlag for læring på nye måder for både elever og lærere. I hvert klasselokale vil der for eksempel være formidlingstrapper, hvor eleverne kan modtage information, inden de går i gang med en opgave. Hertil vil der være gruppe- og projektrum samt mindre sidde-nicher, som lægger op til samarbejde i grupper.

Med opførslen af skolen er det derfor ambitionen at understøtte nye undervisningsformer i lokaler, der giver eleverne lyst til leg og læring. En del af dette rummes også af Ipad-projektet Kivitsisa ”Et løft af den grønlandske folkeskole”. Med indføring af tablets i undervisningen, nytænker man måden, der bliver drevet undervisning på, ved at formidle læring på nye og anderledes måder.

I forbindelse med overgangen til den nye skole, er Forvaltning for Børn og Skole også opmærksomme på kompetenceudvikling af medarbejdere, så de klædes på til at varetage anderledes læringsforløb.

Lærerne skal have de rette kompetencer til at tilrette læringsforløb, hvor eleverne lærer at bruge deres viden og kompetencer til, i samarbejde med hinanden, at løse virkelige problemstillinger gennem personligt meningsfulde projekter. På den måde erfarer de, at det er motiverende at engagere sig og komme med løsningsforslag til andre. Det gør dem mere handlekraftige, så de på sigt kan arbejde mere selvstændigt med både hænder og hoved samt faglighed og fantasi.

I forhold til specialklasseeleverne, er der også et ønske om at skabe endnu bedre rammer for at drive specialundervisning på skolen. Det er væsentligt, at man også formår at tilbyde elever med særlige behov, de bedste rammer for at kunne stimulere deres læring og trivsel.

Der skal derfor skabes rammer, hvor der kan tages hensyn til deres særlige behov, men samtidigt også skabe rammer, der understøtter deres inklusion og samvær med de resterende elever. Dette gøres blandt andet ved, at der oprettes en specialafdeling, som er indrettet efter formålet. Det betyder blandt andet, at der er et ekstraordinært fokus på lyd/akustik, mulighed for at trække sig tilbage til mindre rum og små nicher, samt kontorer og samtalerum til brug for støttepersoner, socialrådgivere, undervisere og forældre.

Specialafdelingen er dog sammenhængende med resten af bygningen, så eleverne føler sig som en del af skolen og har mulighed for at gå til og fra stamklasser over i specialafdelingen.

I slutningen af 2021 blev der igangsat en fusionsproces med fokus på medarbejderne.

På fælles pædagogiske dage sættes der fokus på, at medarbejdere fra de forskellige arbejdspladser mødes for at lære hinanden bedre at kende og skabe en fælles arbejdskultur.

Herudover bruges de fælles pædagogiske dage på at:

• Skabe tryghed omkring processen
• Give medarbejdere indblik i byggeri og planer for den kommende skole
• Skabe fælles arbejdskultur, visioner og værdier
• Få ny inspiration gennem faglige oplæg og gruppearbejde
• Besøge byggeplads
• Samarbejde om planer for elevfusionering og information til forældre
• Bidrage med input til indretning og udstyr i lokaler m.m.

Processen er igangsat af Forvaltning for Børn og Skole og vil løbe frem mod ibrugtagning af skolen i 2024. Primo 2023 ansættes der en Skoleinspektør til den nye skole, som skal være med til at arbejde videre med fusionsprocessen af både medarbejdere og elever.

Formålet med den tværfaglige brugergruppe var at brugernes behov så vidt muligt kunne imødekommes og at skolen og daginstitutionen i videst muligt omfang ville blive fremtidssikret. Inspirationsturen blev efterfulgt af et visionsforløb, som skulle levere konkrete input til den videre proces.

Herunder ses nogle af de succeskriterier, som kan betragtes som værdigrundlaget for byggeriet af den nye skole.

SYNLIG LÆRING

• Bygningen skal understøtte det didaktiske begreb ”synlig læring”. Med synliggørelse af læringen, blandt andet i form af tydelige læringsmål, frem for elevresultater.
• Bygningen skal indrettes med rum for både formidling, aktivitet og fordybelse.

GODT INDEKLIMA

• Byggeriet skal tilrettelægges og projekteres så der fra start prioriteres gode indeklimaløsninger med fokus på trivsel.

SAMMENHÆNGSKRAFT

• Bygningen skal understøtte den pædagogiske struktur og kultur, der ønskes praktiseret.
• Bygningens interne flow skal styrke sammenhængskraften og samarbejdet i hele bygningen – internt og eksternt.
• Sammenhængskraften blandt elever, forældre og medarbejdere skal fremme et lavere fravær og højne lærings- og arbejdsglæde og fællesskabsfølelse.
• Bygningsindretning skal give plads til aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati samt bidrage til at udvikle børn og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber.

RUMMELIGHED

• Et sted, hvor der er plads til alle.
• Inklusion
• Demokrati og medborgerskab – lokalmiljø

BEVÆGELSE OG MOTION

• Den nye bygning skal tilbyde innovative arbejdsmiljøer, der kan tiltrække og fastholde medarbejdere.
• Der skal være byggetekniske løsninger til medarbejderne, der rækker ud over det daglige arbejde og som understøtter en social kultur.
• Rammerne skal være tidssvarende, med rum og indretning der understøtter et mange facetteret arbejde, herunder lærerforberedelse, møder og samtalerum.

Bygningen bliver indrettet, så der er rum og mulighed for fællesskab, hvor børn kan mødes på tværs af alder og stue, men der skal også være mulighed for, at det enkelte barn kan trække sig tilbage og fordybe sig i sin egen verden.

I en stor institution er det vigtigt at indarbejde og fastholde tanken om ’det lille i det store’, hvor det lille er ´mit sted´, det større er ´vores sted´.

’Det lille i det store’ er et tema i forhold til ønsket om at lave mindre enheder i den store institution for at bevare nærhedsprincippet. Det giver børnene mulighed for at finde mindre steder afsides og private rum, hvor de kan trække sig tilbage i særlige situationer.

Grundlæggende skal alle børn have en fast base, et sted hvor de hører til, hvor de samles med faste voksne og venner.

Selve indretningen af stuerne skal understøtte de 7 Tunngaviit principper, som er den pædagogiske tilgang, der bruges, i daginstitutionerne i Kommuneqarfik Sermersooq.

Tunngaviit-principperne understreger vigtigheden af, at det pædagogiske personale engagerer sig i børnenes leg. På den måde udvikles deres sprog, tænkning og evne til at regulere sig selv.

De 7 Tunngaviit principper

1. Fælles produktiv aktivitet
2. Sproglig udvikling og begyndende skrive- og læsefærdigheder
3. Skabe sammenhæng
4. Kompleks tænkning via spørgsmål
5. Læring gennem dialog
6. Modellering, Visualisering og Demonstration
7. Børnestyret aktivitet

For at støtte det pædagogiske personale i at arbejde efter Tunngaviit-principperne indrettes stuerne med aktivitetscentre.  En stue med aktivitetscentre kan eksempelvis indeholde et læsecenter, et bevægelsescenter, et kunstcenter og et center til klodser og konstruktion.

Arbejdet med Tunngaviit i daginstitutionerne er en løbende proces, hvor personalet også løbende skal kompetenceudvikles, men med den nye daginstitution er der mulighed for at indrette selve bygningen og stuerne således, at de fra starten støtter op om den pædagogiske praksis.

Det lille i det store

• • Det formmæssige hovedgreb er en opdeling af skolen i mindre enheder, ”huse”, der angiver en tydelig adskillelse mellem trin. Dette betyder, at hver elev kan føle at de går i en ”skole i skolen” og der skabes små trygge fællesskaber for den enkelte.

Udearealer

• • Det er også vigtigt at skolen fletter sig ind i Nuuks eksisterende byliv og understøtter Nuuks helt særlige måde at være storby på.

Den overordnede arkitektoniske vision med at skabe en bygning uden for- og bagside bevirker at de offentligt tilgængelige uderum indbyder til fælles aktiv udfoldelse for byens borgere, uanset aldersgruppe. Udearealerne skal fungere på samtlige årstider, og skabe trygge og indbydende byrum for borgerne.

Uderummene er en vigtig del af skolens funktion som byens nye samlingssted – her inviteres alle indenfor til uformelt ophold, leg og aktivitet og her kan tilbydes udendørs funktioner, der endnu ikke findes i byen, men som kan skabe nye fællesskaber.

Områdets lokale topografi – det flade sletteterræn midt i Nuuk – gør det muligt at have en stor flade til aktivitet, som uden sne er oplagt til boldspil og som i vintersæsonen kan danne ramme om eksempelvis Nuuks sneskulpturfestival og juletræstænding.