Arsuk blev grundlagt den 1. september 1805. Det vides ikke med sikkerhed, hvem der har grundlagt bygden.

Bygden blev ved grundlæggelsen kaldt Putugoq, det grønlandske ord for storetå. Navnet kom sig af en klippe, der eftersigende lignede en storetå. Fra 1810 kom bygden officielt til at hedde Arsuk. Oversat til dansk betyder Arsuk ”det elskede sted” eller ”den man elsker”.

Bygden havde sin storhedstid i 1970’erne og 1980’erne. Bygden har sågar været en af verdens rigeste landsbyer/bygder beregnet pr. indbygger. Denne rigdom opstod pga. det store fiskeriboom bygden oplevede i denne periode.

Inden kommunesammenlægningerne i 2009 hørte Arsuk under Paamiut Kommune.

Lokalsamfundsprofil for Arsuk

Borgmestersekretariatet har udarbejdet lokalsamfundsprofiler for kommunens byer og bygder. Der er udarbejdet én profil for hver by og bygd.
Lokalsamfundsprofilerne er beskrivelser af Kommuneqarfik Sermersooqs byer og bygder. De fortæller blandt andet om erhverv, boligforhold, uddannelse og sociale forhold ud fra statistik og tal fra kommunens egne og samarbejdsparternes databaser.

Læs lokalsamfundprofilen for Arsuk her

Er indholdet på denne side forældet?
Har du rettelser til denne side?