Terapeutteamet er en del af Handicap- og Socialpsykiatri i Velfærdforvaltningen og dækker hele Kommuneqarfik Sermersooq.

I Terapeutteamet er der fire ergoterapeuter, fem fysioterapeuter og en ledende terapeut ansat. Af de fem fysioterapeuter befinder en terapeut sig i Paamiut og resten er i Nuuk.

Arbejdsopgaverne udføres i borgerens eget hjem, på diverse institutioner, aktivitetscenter eller træningslokaler. Det kan fx være Ippiarsuk, Utoqqaat Illuat, børnehaven Soralu og Kammagiit.

Terapeutteamet er inddelt i fire hovedområder: børneområdet, voksenområdet, rehabiliteringsområdet samt handicap og socialpsykiatriområdet.

Voksenteamet og børneteamet er rejsende teams, der besøger byer og bygder i Kommuneqarfik Sermersooq.

Terapeutteamet medvirker til at borgere med fysiske, kognitive, sensoriske og/eller psykiske udfordringer opnår størst mulig selvstændighed i hverdagen. Det gør vi ved:

  • Træning i dagligdags færdigheder gennem meningsfulde aktiviteter.
  • Vedligeholdende træning, individuelt eller på hold.
  • Vurdering og vejledning i forflytning, sidestilling og lejring til borgere og samarbejdspartner.
  • Rådgivning og træning i forebyggelse af livsstilssygdomme og sundhedsfremmende aktiviteter.
  • Vurdering af behov for hjælpemidler og boligændringer.
  • Ønskes der et træningsophold i Pissassarfik i Sisimiut kan terapeuterne være behjælpelige med en funktionsbeskrivelse.

Terapeutteamet er placeret på Narsarviaq 26, 3905 Nuussuaq.

Tilknyttet terapeutteamet er også en depotforvalter og en handicapchauffør.

Hjælpemiddeldepotet og depotforvalteren er placeret i Nuuk. Hjælpemiddeldepotet har ansvaret for opbevaring, reparationer og rengøring af hjælpemidler.

Handicapchaufføren er ansvarlig for at køre borgere, der er blevet visiteret til kørselsordningen. Det kan fx være kørsel til arbejde, i skole, til læge, i banken, ud at handle eller til aktivitetscentrene.

Er indholdet på denne side forældet?
Har du rettelser til denne side?