Som privatperson har du pligt til at gribe ind, hvis du har kendskab til et barn eller en ung, der ikke trives. Det kan du gøre ved at sende en mail med beskrivelse af din bekymring omkring barnet eller den unge, du kan også kontakte os telefonisk eller ved personlig henvendelse. Du har i alle situationer mulighed for at være anonym.

Du kan sende din underretning til Underretningsvagten i Kommuneqarfik Sermersooq på mailadressen meeqqavut@sermersooq.gl.

Du kan aflevere din underretning telefonisk ved henvendelse til Underretningsvagten i Kommuneqarfik Sermersooq, som har åbent alle hverdage fra kl. 8 til kl. 16 på Tlf. (+299) 36 60 60 

Du kan vælge at være anonym. Se hvordan ved at klikke på nedenstående link.

Anonym underretning, hvordan gør jeg?

Senest en uge efter at vi har modtaget din underretning, vil du modtage en kvittering. Hvis du ikke har modtaget en kvittering fra Underretningsvagten i Kommuneqarfik Sermersooq senest én uge efter, at du har fremsendt underretning, kan du kontakte os på tlf.: 36 60 60.

Underretningsvagten i Kommuneqarfik Sermersooq vurderer alle underretninger inden for 24 timer efter modtagelsen. Den første vurdering skal afklare, om der skal handles akut. Det sker, hvis vi vurderer, at der er direkte fare for, at børn eller unge tager alvorligt skade, hvis der ikke handles øjeblikkeligt. Dernæst tager vi stilling til, om der skal iværksættes en socialfaglig undersøgelse. En socialfaglig undersøgelse indebærer, at barnets eller den unges forhold undersøges nærmere. Det sker ved at indhente udtalelser fra skole, institution eller andet, og ved at tale med barnet eller den unge og forældrene. En socialfaglig undersøgelse kan føre til, at barnet eller den unge og familien får støtteforanstaltninger.

Den social faglige undersøgelse skal være afsluttet senest to måneder efter, at Kommuneqarfik Sermersooq har truffet beslutning om iværksættelse af en undersøgelse.

Kommuneqarfik Sermersooq orienterer altid forældrene om, at vi har fået en underretning om deres barn eller unge menneske. Når det drejer sig om vold eller overgreb mod børn eller unge, hvor forældrene er mistænkt som krænker eller vidne, skal forældrene ikke orienteres, da sagen efterforskes af politiet.

Er indholdet på denne side forældet?
Har du rettelser til denne side?