Bliver du mobbet?

Hvad er mobning? 

Mobning er, når nogen holder andre udenfor fællesskabet.

Mobningen viser sig fx ved, at den der bliver mobbet forfølges med slag, riv, spark eller andet voldsomt.

Mobning kan også være hånlige tilråb, sladder, øgenavne eller sarkasme.

Mobning kan være ‘skjult’ eller indirekte for andre.

Det kan være, at den der bliver mobbet aldrig får svar på sine spørgsmål, eller bare aldrig bliver spurgt om noget. Aldrig bliver inviteret med, når de andre skal noget, eller at der aldrig kommer nogen, når den, der bliver mobbet, inviterer.

Syg af mobning 

Når man bliver mobbet, bliver man ked af det og ensom.

Men mobning kan også give andre problemer hos den, der mobbes.

Børn, der mobbes, har tit hovedpine, mavepine, er svimle, kan ikke sove og er triste. Mere end elever, der ikke mobbes.

Disse tegn på sygdom kommer, fordi eleverne altid er bange for og kede af at blive holdt ude, forfulgt og drillet.

Det er altså mobningen og angsten for at blive mobbet, der gør dem syge.

Voksne, der går og er bange, bliver også syge.

Mobilmobning 

Mobning slutter ikke, når skoledagen er omme.

I dag fortsætter mobningen dagen lang på mobiltelefonen og over internetmødesteder som fx Snapchat

Selv om modtageren kan se, hvem der har afsendt en besked, er mobberne i den anden ende ofte meget grove.

Det gør lige så ondt at blive svinet til i en sms, som hvis nogen havde råbt det i skolegården.


Du kan læse mere om mobning her på den store hjemmeside:

Digital mobning

Kammagiitta