Borger

Dit toilet er ikke en skraldespand

Vi oplever, at folk smider de mest utrolige ting i toilettet, som sætter sig fast og stopper for afledningen.

Toiletpapir opblødes og opløses sammen med spildevandet, men det gør andre genstande ikke. De klumper sig i stedet sammen og sætter sig fast – enten i vores brønde og pumper.

Vatpinde og engangsvaskeklude er her den helt store udfordring, men vi ser også kattegrus, emballage, bleer, klude, undertøj og meget andet, som årsag til nedbrud.