Borger

Mulighed for at skrive sig op til Botræning

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Gadeteamet modtager ansøgninger til botræning for hjemløse borgere, der er egnet til at betale husleje. Ordningen giver mulighed for at leje et værelse i op til halvanden år med mulighed for forlængelse. Målet er at skabe stabilitet og støtte borgerne i at opretholde deres hverdagsliv, job eller uddannelse.

Ansøgninger kan indsendes hver onsdag mellem kl. 10:00 og 15:00 i Nødherberg Ungaaq på Kongevej 5 B, Nuuk. For at blive optaget på ordningen skal ansøgere fremvise dokumentation for bl.a. at man er egnet til at betale husleje, lønsedler og opskrivning hos Ini A/S og Iserit.

Botræningen er en midlertidig bolig og socialfærdighedstræning, der giver borgeren en tryg platform, indtil de har fundet en permanent boligløsning, med en tidsbegrænset lejeoeriode op til 1,5 år. Derefter kan borgeren genansøge, og der vil blive fulgt op på og vurderet, om opholdet skal forlænges. Gadeteamet forestår denne proces.

Der er udarbejdet brugerkrav og husregler, som brugeren skal følge for at kunne blive boende i botræningen.

Borgeren skal som udgangspunkt være selvhjulpne og tage ansvar for eget liv.

Gadeteamet udtaler:

“Vi ønsker at skabe en stabil ramme for borgere, der allerede tager ansvar for deres egen situation gennem arbejde eller uddannelse og giver muligheden for at alderspensionister har et sted at leje inden de flytter til deres eget bolig, socialboilg, ældre-handicapvenlig bolig. Botræning er et vigtigt skridt mod en mere stabil fremtid,” siger Afdelingsleder for Gadeteamet Marthannguaq Dahl Bech.

Praktisk information:

Sted: Nødherberg Ungaaq, Kongevej 5 B, Nuuk

Tidspunkt: Onsdage kl. 10:00 – 15:00

Kontakt: Gadeteamet på angerlarsimaffeqanngitsut@sermersooq.gl eller på mobil: +299 58 79 24

Dokumenter der skal afleveres ved opskrivning:

1. Dokumentation for at være adresseløs, som skal være indhentet i folkeregistret som ”ukendt adresse” i Kommuneqarfik Sermersooq.

2. Dokumentation for at være egnet til at betale husleje.

3. Dokumentation for de 3 sidste lønsedler eller den seneste hvis man lige er kommet i arbejde eller uddannelseskontrakt.

4. Dokumentation for opskrivning i Ini A/S og Iserit.

5. Hvis du har gæld til boligselskaberne skal der fremvises en afdragsordning.

6. Dokumentation for oprettelse af budgetkonto i sin bank.

7. Der skal naturligvis også oplyses navn og kontaktoplysninger på ansøgeren.

Der følger profileringsskema, lejekontrakt, handleplan og opfølgning på beboeren i botræningen.

Der er også en kvalitetsstandard for botræningen hvor der står at borgeren skal være villig til at gå i misbrugsbehandling.

Du kan se hele kvalitetsstandarden her: Kvalitetsstandarder på Job og Socialservice 2025 – Kommuneqarfik Sermersooq Gadeteamet – Socialserviceområdet