Gadeteamet modtager ansøgninger til botræning for hjemløse borgere, der er egnet til at betale husleje, der er i arbejde eller under uddannelse. Ordningen giver mulighed for at leje et værelse i op til halvanden år med mulighed for forlængelse. Målet er at skabe stabilitet og støtte borgerne i at opretholde deres hverdagsliv, job eller uddannelse.
Ansøgninger kan indsendes hver onsdag mellem kl. 10:00 og 15:00 i Nødherberg Ungaaq på Prinsessevej 2, Nuuk. For at blive optaget på ordningen skal ansøgere fremvise dokumentation for bl.a. at man er egnet til at betale husleje, lønsedler og opskrivning hos Ini A/S og Iserit.
Gadeteamet udtaler:
“Vi ønsker at skabe en stabil ramme for borgere, der allerede tager ansvar for deres egen situation gennem arbejde eller uddannelse. Botræning er et vigtigt skridt mod en mere stabil fremtid,” siger Afdelingsleder for Gadeteamet Marthannguaq Dahl Bech.
Praktisk information:
- Sted: Nødherberg Ungaaq, Prinsessevej 2, Nuuk
- Tidspunkt: Onsdage kl. 10:00 – 15:00
- Kontakt: Gadeteamet på gadeteam@sermersooq.gl eller på mobil: +299 58 79 24
Dokumenter der skal afleveres ved opskrivning:
1. Dokumentation for at være adresseløs, som skal være indhentet i folkeregistret som ”ukendt adresse” i Kommuneqarfik Sermersooq.
2. Dokumentation for at være egnet til at betale husleje.
3. Dokumentation for de 3 sidste lønsedler eller den seneste hvis man lige er kommet i arbejde eller uddannelseskontrakt.
4. Dokumentation for opskrivning i Ini A/S og Iserit.
5. Hvis du har gæld til boligselskaberne skal der fremvises en afdragsordning.
6. Dokumentation for oprettelse af budgetkonto i sin bank.
7. Der skal naturligvis også oplyses navn og kontaktoplysninger på ansøgeren.
Der følger profileringsskema, lejekontrakt, handleplan og opfølgning på beboeren i botræning.
Gadeteamet – Socialserviceområdet
Mobil nr.: 587924