Borger

Familiedag i Inussivik den 12. maj

Vi glæder os til at invitere børn og voksne til en begivenhedsrig familiedag i Inussivik den 12. maj fra kl. 10.00 til 13.00.

Igen i år har vi valgt at dedikere en dag til familiehygge og fællesskab, med et væld af aktiviteter for børn og voksne i alle aldre. Udenfor Inussivik vil Nuummi spejderne stå for sjove udendørsaktiviteter, mens der indenfor tilbydes lege for de mindste af Gymnastik foreningen. Derudover kan alle se frem til sumobrydning, et fascinerende lysshow fra NUIF (Nuuk ungdom i fremdrift), musikalsk underholdning, familiefotografering, ansigtsmaling, tegneaktiviteter og meget mere. For de lidt større børn vil der være en hoppeborg, så der vil være noget for enhver smag.

Det er gratis at deltage, og der vil være mulighed for at købe mad og drikke. Tag din familie og venner under armen og deltag i årets familiedag. Vi glæder os til at se dig.