Uddannelse

Vil du vide, hvad du kan blive? Kom forbi Uddannelseskaravanen og få mere at vide om dine uddannelsesmuligheder

Den 2. november afholdes den årlige Uddannelsesdag på GUX NUUK, hvor byens unge borgere får mulighed for at få mere indsigt i deres fremtidige uddannelses- og karrieremuligheder.

Der er mange uddannelsesmuligheder at vælge imellem, og hvis du er i tvivl om, hvad der passer bedst til dig, er det en fremragende idé at deltage i Uddannelsesdagen, også kendt som Uddannelseskaravanen. Majoriaq har samlet en række uddannelsestilbud og virksomheder fra både det private og det offentlige, som står klar til at informere og besvare dine spørgsmål om din fremtidige karrierevej. At træffe valg om uddannelse og karriere kan være en udfordring, når der er så mange forskellige veje at gå. Hvis du er i tvivl om din fremtid inden for arbejdslivet, så er Uddannelseskaravanen et tilbud for dig.

Indhold

Udover de nødvendige og formelle oplysninger om forskellige uddannelser og arbejdspladser vil der også være mulighed for at få indblik i alt, der vedrører studiemiljø, arbejdsbyrde og kollegium/boligforhold. Er du i tvivl om, hvilke forhold du skal være opmærksom på, eller har du brug for svar på nogle spørgsmål, du måske ikke havde tænkt over? Her er et lille udpluk:

Hvor er uddannelsesstedet placeret?

  • Hvor lang varer uddannelsen?
  • Hvad er de faglige krav?
  • Hvad er forholdet mellem det teoretiske og det praktiske indhold?
  • Er der mulighed for udlandsophold under uddannelsen?
  • Hvordan ser et typisk karriereforløb ud?
  • Er der mulighed for karriereskift til beslægtede erhverv?
  • Hvad er jobmulighederne? Startløn og slutløn.

Alle disse spørgsmål vil selvfølgelig blive besvaret på Uddannelsesdagen.

Program

  • 09:00-13:15 Om formiddagen vil der være Uddannelsesdag for eleverne på Gymnasiet i Nuuk.

  • 14:00-15:30 Om eftermiddagen vil 9. og 10. klasserne i Nuuk være inviteret til at deltage og opleve de deltagende uddannelser og virksomheder, så de også kan få et overblik over, hvilke uddannelser og karrieremuligheder der venter dem i fremtiden.

  • 16:30-18:30 Senere på eftermiddagen vil GUX NUUK åbne op for Uddannelsesdagen for Nuuks borgere.