Flere krydstogtsskibe anløber i Paamiut end tidligere, og den mærkbar stigning i krydstogtsturisme giver mange muligheder for de lokale i Paamiut. Værestedet Nuilaaq har grebet muligheden ved at tilbyde at tage imod turisterne, og med brugerne af værestedet som guider.
I løbet af sommeren og sensommeren anlagde 24 krydstogtskibe i Paamiut, der tilsammen medbragte over 20 tusinde passagerer. Det er langt flere end normalt, og de mange krydstogtsskibe giver nye muligheder for borgerne i Paamiut.
Værestedet for handicappede, Nuilaaq har grebet muligheden. I samarbejde med Tupilak Travel har de været med til at give turisterne oplevelser, hvor de under opholdet i Paamiut får mulighed for at besøge Nuilaaq, hvor brugerne udstiller og sælger det forskellige brugskunst de laver.
”I Nuilaaq arbejder vi altid for, at værestedet og dets brugere bidrager til lokalsamfundet. Det har været oplagt for os at hjælpe turistoperatørerne, da det samtidig giver noget til mange af borgerne. Det gavner ikke kun os, men hele lokalsamfundet, og vi har også et medansvar for, at vores lokalsamfund udvikler sig”, fortæller Andrine Jensen, der er leder i Nuilaaq.
Brugere af Nuilaaq som guider
To af brugerne af Nuilaaq, Søren ”Suulut” Petersen og Thomas ”Nuka” Lorentzen har begge et handicap, og udnytter glædeligt muligheden for at arbejde som guider. Trods de fysiske udfordringer har el-kørestol-kørende Søren ”Suulut” Petersen vist initiativ ved at tage imod et arbejde, der giver ham mulighed for at interagere med besøgende fra forskellige kulturer. Det er første gang han prøver at arbejde som guide.
”Jeg var lidt tilbageholdende i starten, da jeg ikke vidste hvordan guider arbejder, og om jeg faktisk ville kunne gøre arbejdet. Men da Andrine Jensen spurgt mig, om jeg kunne ikke være vært, når turisterne besøger Nuilaaq, endte jeg med at sige ja. Derefter fik jeg selvtillid til at tage mig af turister og vise dem rundt i byen på de udendørs ture”, sagde Søren ”Suulut” Petersen.
Thomas ”Nuka” Lorentzen har også guidet flere krydstogtsturister. For ”Nuka” er det ikke første gang. “Jeg har altid haft interesse for de besøgende i Paamiut, og jeg nyder at møde folk fra forskellige baggrunde. Det har inspireret mig til aktivt at søge interaktion med gæsterne i vores by” siger Thomas ”Nuka” Lorentzen.
Arbejdet som guide har også givet ”Suulut” og ”Nuka” en personlig oplevelse. ”Jeg føler mig lidt rigere hver gang jeg har arbejdet som guide. Selvom man er professionel i arbejdet får man kontakt til nogle af turisterne. For eksempel har jeg stadigvæk kontakt til flere, hvor jeg får tilsendt billeder fra dem”, sagde Thomas ”Nuka” Lorentzen.
For ”Suulut” har det også givet en lidt mere oplevelsesrigt sommer. ”Det er dejligt, at ruske lidt til det der godt kan være et noget ensformigt liv. Jeg har mødt mange nye mennesker, og ved at arbejde som guide har jeg genopfrisket mit engelske, så har jeg også fået lidt mere historisk viden om vores smukke by, da jeg selvfølgelig skal kunne fortælle turisterne om den” fortæller Søren ”Suulut” Petersen.
”Suulut” og ”Nuka” fortæller begge, at de allerede glæder sig til at arbejde som guider igen til næste sommer.
Tupilak Travel oplyser, at de har 30 lokale guider tilknyttet i Paamiut, i forbindelse med sommerperiodens krydstogtanlæg.