Borger

Aktivitets- og grilldag for alle i Afdelingen for Handicap og Socialpsykiatri 

Der var højt humør blandt medarbejdere og tilknyttede borgere i Afdelingen for Handicap og Socialpsykiatri, hvor dagen bød på både grill, fællessang, quiz og en række konkurrencer.

Selvom vejret ikke tillod at afholde arrangementet under åben himmel, var man hurtig klar med en plan B. Derfor blev det aktivitets & samværstilbuddet Kammagiit, som dannede rammen for festlighederne. Dagen blev skudt i gang med en velkomsttale af arrangørerne Malene Henningsen Jensen og Heidi Paneeraq Møller, som hver især arbejder som ledere i Afdelingen for Handicap og Socialpsykiatri. Alt imens grillen langsomt blev varmet op, var der lagt op til en række spændende konkurrencer, som skulle vise sig at give duellanterne sved på panden. Blandt nogle af konkurrencerne var ærteposekast og kast med frisbee.

Oven på de en smule udfordrende konkurrencer var det blevet tid til lidt mad. Grillen var imellem tiden blevet varm, og maden var så småt begyndt at blive klar til at blive serveret for de sultne gæster. Under maden blev der både snakket og grinet. Efterfølgende bød programmet på et par mindre fysiskkrævende aktiviteter – Herunder under fællessang og Quiz.

Det var en glad og positiv medarrangør, som stod tilbage lige inden afslutningen på programmet. ”Det er fantastisk at se så mange glade ansigter. Det er netop det syn vi igennem længere tid har gået og forberedt. Både mine kollegaer og jeg får en masse energi ved at se borgerne hygge sig ved sådanne arrangementer. Den glæde borgerne oplever, smitter helt naturligt af på os medarbejdere”, fortæller medarrangør og leder på boenhed Qinngorput Malene Henningsen Jensen.