Politik

Ny ungdomskommunalbestyrelse er blevet valgt – Mobning og grøn omstilling på dagsordenen

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Ungdomskommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq er blevet valgt, og særligt to mærkesager fyldte for mange af kandidaterne – Bekæmpelse af mobning og den grønne omstilling.

Den nye ungdomskommunalbestyrelse lover at gøre en positiv forskel i lokalsamfundet. Mange af kandidaterne gik nemlig til valg på at bekæmpe mobning. Mobning er et vigtigt spørgsmål, der påvirker mange unge, og de nyvalgte repræsentanter har til hensigt at fremme en mere inkluderende og respektfuld kultur. Derudover forventes det, at bekæmpelse af mobning vil styrke fagligheden og det sociale sammenhold på skolerne.

Udfordringerne ved klimaforandringer indgik også i nogle af mærkesagerne. Her havde den grønne omstilling stor prioritet. Et af de mange forslag var blandt andet elektrificering af bybusserne, som man ser i mange andre større byer – herunder København. Med andre ord er der ønsker om en mere bæredygtig kommune, der reducerer klimaaftrykket og fremmer bevidstheden om miljøspørgsmål i hele kommunen.

Fra kommunens side ser man frem til at følge de unges arbejde. Du kan få det fulde overblik over den nye ungdomskommunalbestyrelse ved at klikke på knappen nedenfor:

(Ungdomskommunalbestyrelse – Kommuneqarfik Sermersooq)