Borger Børn og Familie

Familiedag i Godthåbhallen

I dag er det FN’s Internationale Familiedag. Det markerede Kommuneqarfik Sermersooq i går i Godthåbhallen, hvor alle byens borgere var inviteret til samvær og aktiviteter for hele familien. Her var der både hoppeborg, sumobrydning, maleworkshop, musikunderholdning og teaterforestilling. 

Familierne og det gode familieliv fylder meget i kommunens arbejde, og kommunalbestyrelsen gør en stor indsats for at skabe bedre institutioner, skoler og fritidsaktiviteter.

Ved familiedagen bød borgmester Avaaraq Olsen velkommen, og sagde blandt andet:

”For mange er familielivet en stor og naturlig del af hverdagen, men jeg har alligevel valgt, at vi skal markere familiedagen her i Kommuneqarfik Sermersooq som en helt særlig dag.

I min levetid har definitionen af en familie ændret sig meget. Som børn legede vi far, mor og børn, men nutidens børn kan lige så godt lege mor, mor og børn. Eller far, far og børn. Eller noget helt tredje…

Uanset hvordan din familie ser ud, så er du inviteret her i dag, fordi vi gerne vil hylde familielivet og skabe rammer for en hyggelig og aktiv dag for dig og din familie.”

Tak til alle, der deltog. Vi håber, at I havde en dejlig dag sammen med jeres familie.

Fik I taget et familieportræt af vores fotograf? Find jeres portræt og download det fra galleriet nedenfor.