Er du nysgerrig på, og vil du bidrage til kommunens kommende handicappolitik? Så kom når Kommuneqarfik Sermersooq inviterer til borgermøde onsdag den 24. maj kl. 19.00 i forsamlingshuset i Tasiilaq.
Vi vil gerne høre fra alle borgere – ikke mindst borgere med handicap og deres pårørende – om udfordringer i hverdagen og forslag til forbedringer. På mødet vil Fagchef for Handicap og Socialpsykiatri fortælle om arbejdet med handicappolitikken. Idéer fra mødet skal bidrage til kommunens handicappolitik og sektorplan.
Vi glæder os til at se jer.